Prostataproblemer

Prostata er en kirtel, som kun findes hos mænd. Organgen ligger i underlivet, lige under blæren, og står for produktionen af sædvæske. Denne væske danner sammen med sædcellerne sæden. Hos unge voksne er prostatakirtlen cirka på størrelse med en valnød. Prostata bliver dog ved med at vokse på grund af det mandlige kønshormon. Det kan med tiden give nogle gener.

Behandlinger ved prostataproblemer

Alle behandlinger
  • Alle behandlinger
  • Receptpligtige lægemidler
  • Ikke-receptpligtige lægemidler
Relevans
  • Relevans
  • Navn A-Z
  • Navn Z-A
  • Pris lav-høj
  • Pris høj-lav
Hvad er en forstørret prostata?

Hos alle mænd bliver prostata ved med at vokse. Det sker på grund af det mandlige kønshormon testosteron. I starten mærker man ikke rigtig noget til det. Men omkring 50-årsalderen kan mænd begynde at få gener på grund af forstørret prostata. Det handler især om problemer med at tisse. Jo ældre man bliver, jo større bliver prostata, og jo større er risikoen for problemer. Det er dog ikke alle mænd, der oplever det: selvom prostata vokser hos næsten alle, får kun cirka 30% af mændene gener af det.

Hvad er årsagerne til prostataproblemer ved en forstørret prostata

Prostatakirtlen ligger som en slags ring rundt om urinrøret. Det kan virke lidt upraktisk, men det er nødvendigt for at kunne transportere sædvæsken til urinrøret under udløsning. Når prostata bliver større, kan vævet trykke lidt på urinrøret. Den forstørrede prostata kan også irritere blæren. Alt det kan føre til problemer med at tisse. Mange frygter, at en forstørret prostata er et tegn på prostatakræft. Det er dog som regel ikke tilfældet. En forstørret prostata kan forekomme sammen med prostatakræft, men det er ikke altid et tegn på det. I de fleste tilfælde er det det, man kalder benign prostatahyperplasi (BPH), altså en godartet forstørrelse af prostata. Udover den forstørrede prostata er der også andre ting, der kan påvirke vandladningen. For eksempel spiller svagere muskler ind. Svagere blære- og bækkenbundsmuskler kan gøre, at man ikke kan tømme blæren helt. Det kan betyde, at der bliver urin tilbage i blæren, hvilket kan give irritation og urinvejsinfektioner.

Hvilke problemer med prostata skyldes en forstørret prostata?

En forstørret prostata giver ikke gener hos alle. Nogle mænd med forstørret prostata har ingen symptomer. I de tilfælde vokser prostata især udad, så kirtelvævet ikke trykker på urinrøret. Vokser kirtelvævet især indad, bliver urinrøret hurtigere klemt, og det giver problemer med at tisse. Nogle mænd tror, at en forstørret prostata også giver rejsningsproblemer eller smerter. Men det er ikke typiske symptomer på en forstørret prostata. Rejsningsproblemer kan dog opstå efter en operation i prostata eller som bivirkning af medicin mod vandladningsproblemer. Desuden forekommer rejsningsproblemer, ligesom forstørret prostata, oftere med alderen. De to ting har dog som regel ikke noget med hinanden at gøre. Prostatassmerter hænger oftest sammen med en betændelse i prostata, og det har heller ikke direkte noget med en forstørret prostata at gøre.

Hvordan kan man genkende prostataproblemer ved en forstørret prostata?

En forstørret prostata kan give problemer med at tisse. Det sker, hvis den forstørrede prostata trykker på urinrøret. Urinen kan så have sværere ved at komme igennem. Den forstørrede prostata kan også trykke på blæren. Alt det giver problemer med at tisse, og det kan vise sig som:

  • Det tager lidt tid, før urinstrålen kommer i gang;
  • Det tager længere tid at tisse end før;
  • Urinstrålen er svag og/eller afbrudt;
  • Brændende fornemmelse, når man tisser;
  • Mere efterdryp;
  • Blæren føles hurtigere fuld, og man skal hurtigere på toilettet;
  • Søvnen bliver forstyrret, fordi man skal op om natten for at tisse;
  • Man kan ikke holde sig så godt eller så længe som før.

Nogle af de her symptomer kan også skyldes andre ting, fx blærebetændelse, diabetes, overvægt eller forstoppelse. Derfor er det en god idé at gå til lægen, hvis du har problemer med at tisse. Mener lægen, at dine gener skyldes prostata, vil han eller hun undersøge prostata. Lægen mærker så med en finger gennem endetarmen, om prostatakirtlen er forstørret, og om kirtlens form eller struktur er unormal. Det kaldes rektal eksploration. Du skal sikkert også have taget en blodprøve. Her måles PSA-værdien. PSA står for prostata-specifikt antigen, et stof der dannes i prostata. Ved en godartet forstørrelse af prostata kan denne værdi være let forhøjet. Hvis resultatet er meget afvigende, kan lægen henvise dig til en urolog. En høj PSA-værdi kan nemlig tyde på en betændelse i prostata. Nogle gange skyldes en høj PSA-værdi prostatakræft. En urolog vil lave flere undersøgelser af årsagen til forstørrelsen af prostata. Lægen kan fx lave en ultralydsscanning eller en MR-scanning. Ofte undersøges også blærefunktionen, og der måles, hvor kraftig urinstrålen er, og om der er urin tilbage i blæren. Du skal som regel også føre en vandladningsdagbog. Her skriver du i 24 timer ned, hvor meget du drikker, og hvor meget du tisser.

Kan jeg selv gøre noget mod prostataproblemer?

En godartet forstørrelse af prostata hører med til at blive ældre. Du kan ikke selv gøre noget ved, at prostata vokser. Læger ved stadig ikke præcis, hvorfor prostata bliver større. Derfor er det heller ikke muligt at forebygge prostataproblemer på grund af forstørret prostata. Har du gener med at tisse på grund af en forstørret prostata, er der flere muligheder for behandling.

Hvilke behandlinger findes der?

Hvis prostata er forstørret, men ikke giver mange gener, vil lægen vælge at vente og se tiden an. Det betyder, at du fortsat bliver fulgt hos urologen. Lægen holder øje med din PSA-værdi og tjekker også regelmæssigt størrelsen af prostata. Denne metode kaldes ‘aktiv overvågning’. Så længe generne ikke er for store, behøver man ikke gøre noget. Har du derimod mange gener med at tisse på grund af en godartet forstørrelse af prostata, findes der forskellige behandlinger. Du kan fx få medicin. Men du kan også blive opereret i prostata.

Medicin

Ved medicinsk behandling af prostataproblemer ordinerer læger ofte først en såkaldt alfa 1-blokker. Medicin fra denne gruppe afslapper de glatte muskler i urinrøret og prostata. Så kan urinen lettere passere gennem urinrøret. Lægemidler, der hører til alfa 1-blokkere, er fx alfuzosin, doxazosin og tamsulosin. Hvis generne ikke er blevet bedre efter 6 uger, giver det ikke mening at fortsætte med medicinen.

En anden type medicin, der bruges til behandling af godartet forstørrelse af prostata, er 5-alfa-reduktasehæmmere. Medicin fra denne gruppe får prostata til at skrumpe lidt. Så bliver trykket på urinrøret mindre, og problemerne med at tisse aftager. Medicinen gives som regel sammen med en alfa 1-blokker. Lægemidler fra gruppen 5-alfa-reduktasehæmmere er fx finasterid og dutasterid. Også her gælder: hvis generne ikke mindskes efter nogle uger, bør du ikke fortsætte med medicinen. Medicin mod forstørret prostata kan også give bivirkninger, selvom ikke alle får dem. Bivirkninger ved alfa 1-blokkere er fx mave-tarm-gener og hovedpine. Bivirkninger ved 5-alfa-reduktasehæmmere er blandt andet rejsningsproblemer og mindre lyst til sex.

Operation

En operation bruges, hvis medicin ikke hjælper nok mod prostataproblemerne. En prostataoperation laves som regel ved at føre et instrument ind i urinrøret. Herfra fjernes prostatavæv ved at brænde, lasere eller fordampe det. På den måde bliver der mere plads til urinrøret, og urinen kan lettere passere. Nogle gange laves indgrebet gennem bugvæggen. Efter operationen går der nogle uger, før effekten er bedst. De fleste mænd mærker efter tre måneder, at problemerne med at tisse er væk. En prostataoperation har som regel ingen betydning for evnen til at få rejsning. Hos mænd, der allerede havde rejsningsproblemer før operationen, kan det dog blive lidt værre. De fleste oplever dog efter operationen det, man kalder en tør orgasme: der kommer ikke længere sæd ud. Det skyldes, at sædvæsken efter operationen ikke længere løber til urinrøret, men i stedet mod blæren. Sæden udskilles så med urinen. Det er ufarligt, men har betydning for fertiliteten. Hvis du stadig gerne vil have børn, er det en god idé at tale med urologen om det inden operationen.

Alternative behandlinger

Udover almindelig medicin findes der også en række naturlige (kost)tilskud, som skulle have en god effekt på prostata. De mest nævnte alternative midler mod prostataproblemer er:

  • Savpalme (Serenoa repens);
  • Afrikansk kirsebærblomme (Pygeum Africanum);
  • Afrikansk kartoffel (Hypoxis rooperi);
  • Tomat;
  • Græskarkerne(olie);
  • Brændenælde.

Der findes også præparater, der kombinerer nogle af disse (eller andre) midler.

Livsstilsændringer

En sund livsstil kan ikke forhindre, at prostata vokser. Men det kan gøre, at du får færre gener af prostataproblemerne. En tilpasset livsstil kan også forebygge eller mindske andre sygdomme, som igen kan give problemer med at tisse. Tænk fx på overvægt, diabetes og forstoppelse. Her er nogle tips til en sund(ere) livsstil:

  • Drik mindst 1,5, men helst 2 liter om dagen. Nogle mænd tror, at de skal tisse sjældnere, hvis de drikker mindre. Men for lidt væske øger risikoen for blærebetændelse og forstoppelse, så du faktisk skal på toilettet oftere;
  • Drik nok i løbet af dagen, men undgå at drikke noget de sidste to timer før sengetid. Så skal du ikke op om natten for at tisse;
  • En sund kost med masser af grøntsager, frugt og fibre hjælper med at forebygge forstoppelse;
  • Hold øje med din vægt. Prøv at tabe dig, hvis du er overvægtig. Overvægt kan give problemer med at tisse og spiller også en stor rolle i udviklingen af type 2-diabetes;
  • Bevæg dig nok. Det forbedrer din kondition og øger modstandskraften. Motion hjælper også med at forebygge eller håndtere overvægt. Du behøver ikke gå i fitnesscenter hver dag. En gåtur, havearbejde eller en cykeltur er også fint;
  • Træn dine bækkenbundsmuskler. Hvis de er meget svage, kan det give problemer som inkontinens (urinlækage). Lægen kan give dig øvelser, der styrker bækkenbundsmusklerne, eller henvise dig til en bækkenbundsfysioterapeut;
  • Alkohol og koffein irriterer blæren. Undgå derfor stærk spiritus og kaffe;
  • Udskyd ikke at tisse for længe.
Kilder

Hvordan virker Dokteronline?

Vælg en behandling og få rådgivning uden venteværelse eller bøvl.

Læs mere
  1. Vælg din behandling

  2. Udfyld et medicinsk spørgeskema

  3. Lægen kigger på din anmodning

  4. Levering lige til døren

Læs mere