Blærebetændelse

Blærebetændelse er en betændelse i blærens slimhinde. Ofte er urinrøret også betændt.

I 80% af tilfældene skyldes blærebetændelse en bakterie fra tarmen, Escherichia coli, som oftest bare kaldes E.coli. Bakterien kommer ind i blæren via urinrøret. E.coli har små kroge, den bruger til at hægte sig fast på blærevæggen og derefter slå sig ned der. I kombination med følgende ting er der større risiko for blærebetændelse:

• Køn: Kvinder får oftere blærebetændelse end mænd. Kvinders urinrør ligger tæt på skeden og anus. I kønsområdet er der mange bakterier, som under sex eller hvis man tørrer sig bagfra og frem, nemt kan komme ind i urinrøret. Desuden er kvinders urinrør kun 4 cm langt, mens det hos mænd er cirka 20 cm. Hos kvinder er afstanden, bakterierne skal tilbagelægge for at nå blæren, derfor kortere, når de først er kommet ind i urinrøret. Hos mænd er blærebetændelse tit ledsaget af betændelse i prostata.
• Forsnævring eller blokering: Bakterier trives godt i urin, også de dårlige. Når der er problemer med at tømme blæren på grund af en forsnævring, er der større risiko for infektion. Hos kvinder kan det skyldes, at blæren eller livmoderen er sunket ned. Hos mænd kan en forstørret prostata med eller uden betændelse eller en forsnævring af urinrøret give ufuldstændig tømning af blæren.
• Diabetes: Især ældre kvinder med diabetes har større risiko for blæreinfektion.
• Seksuelt overførte sygdomme: Seksuelt overførte sygdomme som Chlamydia eller gonoré kan hos mænd give blæreinfektion. Hos kvinder giver seksuelt overførte sygdomme derimod oftere infektion i skeden.
• Overgangsalderen: Hos kvinder ser vi, at hormonændringer under overgangsalderen gør slimhinden i skeden og urinrøret tyndere. Skeden producerer også mindre væske. Syregraden i væsken gav beskyttelse mod skadelige bakterier, den beskyttelse er nu også mindre. De skadelige bakterier kan fra skeden via det nærliggende urinrør nå blæren og give blærebetændelse.
• Graviditet: Under graviditet er der større risiko for blærebetændelse, fordi livmoderen kan trykke på blæren.
• Blære- og/eller nyresten: Blære- og nyresten kan lave små skader på urinvejenes vægge, hvilket gør det endnu nemmere for E.coli-bakterier at hægte sig fast til urinvejene.
• Kemiske årsager: Brug af sæbe eller shampoo ved vask af kønsområdet, de kemiske stoffer forstyrrer den naturlige beskyttelse.
• Fremmedlegeme: Et blærekateter (et rør i blæren til at lede urinen væk) kan give blærebetændelse. Bakterier kan nemt komme ind i urinrøret, når der er lagt et kateter, også på det tidspunkt, hvor det lægges, er der større risiko for, at bakterier følger med.

Der findes forskellige former for blærebetændelse, som inddeles sådan her:

• Akut blærebetændelse hos raske personer
• Akut blærebetændelse hos raske gravide personer
• Recidiverende eller tilbagevendende blærebetændelse

Du kan kende en blærebetændelse på følgende symptomer:

• Smerter og brændende fornemmelse når du tisser
• Hyppig trang til at tisse
• Tisser små mængder
• Uklar urin eller blod i urinen
• Urinen lugter kraftigt
• Smerter eller diffuse gener i nederste del af maven
• Smerter eller diffuse gener i lænden
• Temperaturforhøjelse er muligt, som regel ingen feber
• Generel sygdomsfølelse.

Nogle gange er symptomerne meget diffuse, og du opdager ikke, at du har blærebetændelse.

Du kan faktisk selv gøre en del mod blærebetændelse. For både kvinder og mænd handler det om at drikke rigeligt med vand. Tøm blæren helt. Sørg for en god fordøjelse, så blæren har bedre plads til at blive tømt ordentligt. Du kan have gavn af C-vitamin og tranebærsaft. Brug løstsiddende tøj og undertøj, helst af bomuld. Spis sundt med masser af frugt og grønt. Drik lidt eller ingen alkohol. Lad være med at ryge. Kvinder anbefales at tørre sig forfra og bagud for at undgå at føre bakterier mod urinrøret. Undgå sæbe og vaginale skylninger til vask af kønsområdet. Det kan hjælpe at gå på toilettet og tisse efter sex.

Lægens førstevalg er at vente og se med rådet om at drikke rigeligt med vand og om nødvendigt tage smertestillende. Tranebærkapsler eller -drik kan hjælpe. Ofte går det over inden for en uge. Hvis ikke, vil lægen ordinere antibiotika. For at bekræfte diagnosen kan man med en urinstix undersøge, om der faktisk er en betændelse. For at finde ud af, hvilken bakterie der er skyld i betændelsen, kan der også laves en dyrkning af urinen. Så afleverer du en urinprøve, som sendes til laboratoriet. Lægen kan vente på resultatet af dyrkningen eller straks ordinere antibiotika; i så fald kan antibiotikaen om nødvendigt justeres efter svaret.

Medicin

Ved de fleste former for blærebetændelse er antibiotika det foretrukne middel. Læs altid indlægssedlen, før du tager medicinen. For alle antibiotika gælder, at kuren skal gennemføres. Har du tidligere haft en allergisk reaktion på et bestemt antibiotikum, må du ikke bruge det igen. Oplever du, at antibiotikakuren ikke virker, eller får du feber, skal du kontakte en læge.

Ved akut blærebetændelse hos raske personer kan følgende antibiotika, som skal tages oralt, ordineres:

• Nitrofurantoin. Dette antibiotikum virker godt mod E.coli-bakterien, som i de fleste tilfælde (80%) er årsagen til blærebetændelse. Nitrofurantoin kan farve urinen gul eller brun. Ved nyrefunktionsforstyrrelser må nitrofurantoin ikke bruges.
• Fosfomycin. Dette antibiotikum gives som regel som en enkeltdosis, helst før sengetid på tom mave.
• Trimethoprim.

Ved akut blærebetændelse under graviditet tages der som regel først en dyrkning. Derefter startes straks antibiotika. Under graviditet kan følgende antibiotika, som tages oralt, ordineres:

• Nitrofurantoin. Dog ikke sidst i graviditeten. Nitrofurantoin kan farve urinen gul eller brun. Ved alvorlige nyrefunktionsforstyrrelser må nitrofurantoin ikke bruges.
• Fosfomycin. Dette antibiotikum tages som regel som en enkeltdosis oralt, helst før sengetid på tom mave.
• Trimethoprim. Dette antibiotikum må ikke gives ved alvorligt nedsat lever- og nyrefunktion og visse former for blodmangel.
• Amoxicillin/clavulansyre-kur, oralt. Må ikke bruges ved tidligere tilfælde af gulsot, leverfunktionsforstyrrelse og alvorlige hudreaktioner.

Når resultatet af urinundersøgelsen er klar, kan der eventuelt vælges en mere målrettet antibiotikabehandling. Ved tilbagevendende blærebetændelse hos raske personer er førstevalg at drikke meget, tømme blæren helt, gå på toilettet straks ved trang, og tisse efter sex. Tranebærkapsler eller -drik kan hjælpe. Hvis det ikke hjælper, kan der ordineres medicin.

Medicin ved tilbagevendende blærebetændelse hos raske personer: En af følgende antibiotika, afhængigt af effekten ved den første blærebetændelse, ordineres i længere tid, 6 til 12 måneder:

• Nitrofurantoin, oralt, helst før sengetid. Ved langvarig brug kan der komme bivirkninger som nervelidelser og åndenød med tør hoste. Desuden kan nitrofurantoin farve urinen gul eller brun. Ved alvorlige nyrefunktionsforstyrrelser må nitrofurantoin ikke bruges.
• Trimethoprim, oralt, helst før sengetid. Dette antibiotikum må ikke gives ved alvorligt nedsat lever- og nyrefunktion og visse former for blodmangel.

Lægen kan også vælge kun at ordinere et af disse antibiotika efter sex. Så anbefales det at tage en dosis inden for 2 timer og ikke mere end 1 dosis pr. dag. Hos kvinder omkring overgangsalderen. Omkring overgangsalderen kan slimhinden i blære og skede blive tyndere på grund af fald i østrogener, hvilket kan føre til hyppigere blæreinfektioner og tilbagevendende blæreinfektioner. Lægen kan så ordinere østrogener:

• Østriol. Dette lægemiddel indføres vaginalt. Dette middel bør helst ikke bruges ved brystkræft (eller hvis du har haft det), ved akut lever- og nyresygdom og ved hjerteproblemer.

Læs altid indlægssedlen, før du tager medicinen.

Alternative behandlinger

Mulig alternativ behandling af blærebetændelse kan være tranebærekstrakt og lactobacillus-præparater.

Livsstilsændringer

Drik rigeligt med vand, spis sundt med masser af frugt og grønt. Begræns alkohol, og ved blæresmertesyndrom bør du helt undgå alkohol, da det forværrer smerterne. Brug ikke sæbe i kønsområdet. Stop med at ryge. Undgå stærke krydderier. Tis efter sex. Tør dig den rigtige vej efter toiletbesøg. Brug løstsiddende undertøj, nederdele og/eller bukser, så blæren ikke bliver klemt. Sørg for en god fordøjelse. Hold ikke på urinen for længe. Det bedste er at gå på toilettet straks, når du føler trang. Tøm blæren helt, det vil sige at blæren tømmes fuldstændigt.

Yderligere risici

Bakterierne kan ved ubehandlet blærebetændelse sætte sig i blærevæggen og give gentagne betændelser. Derudover kan en ubehandlet blærebetændelse sprede sig opad i urinvejene og til nyrerne og give nyrebækkenbetændelse. Den er sværere at behandle end blærebetændelse. En nyrebækkenbetændelse kan blive kronisk, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for hele nyren med i sidste ende nyresvigt. Desuden kan bakterierne fra en ubehandlet blærebetændelse sprede sig via blodet i hele kroppen og give blodforgiftning. Det er en meget alvorlig og livstruende situation med høj feber og kulderystelser. Det skal behandles straks. I sidste trimester af graviditeten kan en ubehandlet blærebetændelse fremkalde veer.

En anden risiko er, hvis E.coli-bakterien er resistent over for antibiotika, så skal der bruges dyrere medicin.

Blærebetændelse kan ikke altid forebygges. Men de samme råd som under “Kan jeg selv gøre noget mod blærebetændelse” vil hjælpe med at forebygge blærebetændelse.

http://www.medicijnen-op-maat.nl/nieren-en-urinewegen/urineweginfecties.htm

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/urineweginfecties#urineweginfecties_ongecompliceerde_urineweginfectie_literatuur

https://www.rivm.nl/brochure-blaasontsteking-en-resistente-e-coli