Rygsmerter

Rygsmerter er en tilstand, der kan opstå pludseligt eller komme snigende. Smerterne kan både være murrende eller stikkende. Nogle gange gør bestemte stillinger eller bevægelser det værre. Hvis du fx rejser dig op efter at have siddet stille længe, kan ryggen føles stiv, og at bukke sig eller stå foroverbøjet kan også give flere smerter.

Rygsmerter kan give dig følgende gener:

• Murrende, stikkende eller skærende smerter i ryggen
• Stiv ryg
• Svært ved at bevæge sig
• Nogle stillinger gør ekstra ondt
• Smerter, der stråler ud, fx til benene

Rygsmerter går som regel over af sig selv, hvis du sørger for at holde dig i gang. Undgå dog bevægelser, der gør ekstra ondt, og pres ikke dig selv for meget. Hvis du ikke mærker nogen bedring efter cirka en måned, så bestil tid hos din læge.

Rygsmerter kan skyldes mange ting. Eksempler på det er:

• Stress
• Tungt fysisk arbejde
• Sport
• At sidde længe i samme stilling
• Dårlig kropsholdning
• Menstruation
• Graviditet
• Overvægt

Hvis du er meget stresset, kan du komme til at spænde op i skuldre og nakke og få en dårlig kropsholdning. Flere muskler spænder op, og det kan give smerter i den øvre del af ryggen.

Ved tungt fysisk arbejde og under sport kan du komme til at bruge muskler, du normalt ikke bruger så meget, og det kan også føre til rygsmerter.

At sidde for længe i samme eller en forkert stilling, fx ikke at sidde ret op eller med svaj i ryggen, kan give ekstra spændinger og dermed smerter i ryggen.

Kvinder, der menstruerer, kan også opleve rygsmerter, ofte i lænden. Det skyldes, at der frigives flere hormoner, som får ledbånd og ligamenter omkring hofter og ryghvirvler til at slappe af. Derfor bliver lænden ikke støttet ordentligt og kan synke lidt sammen. Når menstruationen er slut, falder de specifikke hormoner igen, og rygsmerterne forsvinder.

Rygsmerter under graviditet skyldes, at man pludselig skal bære meget ekstra vægt. Vægten fra maven presser på musklerne i lænden, og det får mange til at gå med svaj i ryggen, hvilket kan give overbelastning.

Overvægt betyder også, at du skal bære ekstra kilo, og det kan give rygsmerter.

En diskusprolaps er, når en diskus i ryghvirvlerne buler ud. De bløde diskusser fungerer normalt som støddæmpere. Hvis de begynder at bule ud, kan de trykke på nerverne, og det giver smerter i ryggen, men også i benene og måske foden.Hexeskud er en slags kraftige lændesmerter. Det kaldes også for at "gå i ryggen". Det kan komme af en forkert bevægelse, overbelastning eller gradvist. I virkeligheden er det en forstuvning eller en lille rift i væggen på en diskus. Den stikkende eller jagende smerte kan stråle ud til balder eller lår og føles ofte som stivhed i lænden.

En nerveafklemning kan opstå på grund af slid på diskusserne, overbelastning eller dårlig kropsholdning. Så bliver der mindre plads, og en nerve kan blive klemt. Smerterne i ryggen kan også stråle ud til det ene eller begge ben.

Ved skoliose er rygsøjlen krum med en eller to buer, også kaldet en ‘S’-form. Der findes flere former for skoliose, og årsagen er ikke altid kendt. Skoliose giver ikke kun smerter, men kan også give vejrtrækningsproblemer og træthed. Desværre går skoliose ikke over af sig selv, ofte skal man bruge korset, og nogle gange skal man opereres i ryggen for at rette rygsøjlen ud.

Mere bevægelse og stærkere muskler er den bedste måde at forebygge og behandle rygsmerter på. Men hvis smerterne er slemme eller skyldes strukturelle problemer, kan medicin som smertestillende også gøre det mere tåleligt.

Hvad kan du selv gøre mod rygsmerter?

Det vigtigste er, at du holder dig i gang og tænker over din kropsholdning.

• Har du især ondt om natten? Prøv forskellige stillinger med en pude mellem eller under knæene, og rul om på siden, når du skal ud af sengen.
• Sid altid med ret ryg. Tænk også over din kropsholdning, når du skal løfte noget. Løft ikke med ryggen, men brug benene.
• Undgå sko med hæl, hvis du har ondt i lænden.
• Udstræknings- og strækøvelser kan lindre smerterne.
• Svømning og gåture er meget populære, når man har rygsmerter.
• Hold ryggen varm, fx med en varmepude eller et varmt omslag – det kan dæmpe smerterne.

Hvordan kan du forebygge rygsmerter?

De fleste almindelige rygsmerter kan undgås ved at leve sundt, bevæge sig nok og tænke over en god kropsholdning. Mange med kontorarbejde har ikke en god kropsholdning, fordi deres skrivebord ofte ikke passer til deres krop. Bordet og stolen skal indstilles i den rigtige højde, og armlænene må ikke være for høje eller for lave. Prøv at rejse dig op hver time. At bevæge sig og dyrke sport så smertefrit som muligt er altid en god idé. Jo stærkere dine muskler er, jo bedre beskytter de din ryg.

Hvad er behandlingerne?

Normale rygsmerter uden medicinsk årsag går over af sig selv. Du kan eventuelt tage smertestillende som paracetamol og ibuprofen for at lindre smerterne. Ibuprofen eller diclofenac fås også som gel, som du kan smøre direkte på ryggen.

Brug ikke muskelafslappende midler – de hjælper ikke på smerterne, men kan give bivirkninger.

Hvis du stadig har kraftige rygsmerter efter nogle uger, skal du kontakte din læge. Han eller hun kan henvise dig til en fysioterapeut eller en specialist.

Også ved problemer som hexeskud, diskusprolaps eller nerveafklemning gælder det, at det er vigtigt at holde sig i gang for at undgå svækkede muskler. Bevægelse gør, at du hurtigere kommer dig over dine rygsmerter og hjælper med at undgå nye smerter i fremtiden.

https://www.haaglandenmc.nl/ziektebeeld/hernia-in-de-rug/

https://www.thuisarts.nl/pijn-onder-in-rug/ik-heb-pijn-onder-in-mijn-rug

https://www.thuisarts.nl/hernia-in-rug/ik-heb-hernia-in-rug