Muskel- (ledsmerter)

Alle oplever muskelømhed indimellem. Det kan ske efter træning, hvis du har siddet dårligt i lang tid, efter uvant anstrengelse eller hvis du har influenza. Det skyldes tit overbelastning af musklerne, hvilket kan føre til ophobning af affaldsstoffer som mælkesyre. Resultatet er kramper eller smerter i musklerne. Muskelømhed kan komme i ben, arme, baller, mave og nakke. Normalt går muskelømhed over af sig selv efter et par dage. Ledsmerter skyldes irritation af knoglen, brusken eller ledkapslen. Et led fungerer egentlig som et hængsel mellem to knogler. Brusk ligger som en slags belægning over leddene. På den måde kan knoglerne let glide mod hinanden, og friktionen bliver mindre. En betændelse kan også give ledsmerter.

Muskelømhed kan opstå i følgende situationer:

• Efter træning;
• Efter dårlig kropsholdning;
• Efter uvant anstrengelse;
• Som symptom på influenza;
• Ved brug af visse lægemidler.

Muskelømhed efter sport kan have to grunde. Den første slags muskelømhed kan komme under eller lige efter træning. Det kaldes også syreophobning, for eksempel hvis du hurtigt har løbet op og ned ad trapper flere gange. Det skyldes, at der frigives ekstra meget mælkesyre, som kroppen ikke kan komme af med hurtigt nok. Den anden slags muskelømhed kommer først cirka 24 timer efter træning og skyldes, at du har brugt musklerne intenst. Så er de let beskadigede, og der er kommet små rifter. Når de heler, danner kroppen ny muskelmasse, så dine muskler vokser. Muskelømhed er ikke farligt, men kan være ubehageligt. Det er smart at vente, til ømheden er væk, før du træner igen.

Hvis du sidder længe i en dårlig stilling eller laver noget uvant, som kroppen ikke er vant til, kan du også få muskelømhed.

Folk med influenza kan få muskelømhed uden at det skyldes overbelastning. Det skyldes, at der dannes signalstoffer for at advare os om, at vi er syge. Også brugen af visse lægemidler, som medicin mod forhøjet kolesterol, kan give muskelømhed.

Ledsmerter kan opstå i følgende tilfælde:

• Som følge af overbelastning;
• På grund af artrose;
• På grund af artritis;
• Efter et fald eller en skade.

Overbelastning, som for meget belastning på et led på grund af overvægt, kan give knæproblemer. Også gentagne bevægelser over længere tid, som for eksempel brug af computermus, kan give ledsmerter i håndled, albue eller skulder. Derudover kan visse sportsgrene som tennis og løb give overbelastning af led som knæ og albue.

Sygdommen artrose giver smerter og stivhed i leddene, især i hofter, knæ og hænder. Det skyldes, at mængden af brusk bliver mindre, så knoglerne ikke glider så let mod hinanden. Stivheden forsvinder som regel efter et par minutters bevægelse. Artritis er en betændelse i leddene, som føles smertefulde, hævede, røde, varme og mindre bevægelige. Det kan ske ved urinsyregigt, fibromyalgi, reumatoid artritis eller som følge af en bakterie.

Til sidst kan ledsmerter skyldes en skade, som for eksempel en forstuvning af anklen, en forvridning eller en overstrækning af et led.

Muskelømhed kan deles op i muskelømhed, der kommer under eller lige efter træning. Ledsmerter kan have forskellige årsager, men symptomerne er ofte de samme.

Muskel- og ledsmerter kan kendes på disse symptomer:

• Muskelømhed;
• Ømme og stive led;
• Hævede led;
• Varme og røde led;
• Det gør ondt at bevæge eller bøje.

Fordi muskler og led føles stive, kan det nogle gange være svært at rejse sig fra en stol. Det kan også være sværere at klare daglige ting som at handle, fordi din muskelstyrke er nedsat. Du kan også ligge vågen på grund af smerter eller bekymringer, hvilket kan give søvnproblemer. Denne træthed og smerte påvirker igen dit humør, så du kan opleve triste følelser og have svært ved at koncentrere dig.

Nogle med muskel- og ledsmerter får værre symptomer, når det bliver koldere, eller når vejret er fugtigt. Klimaet, du bor i, har dog ingen betydning for, om du får ledsmerter, da det sker både i varme og kolde lande. Ofte bliver symptomerne mindre, når man er i et varmt land, men det kan også skyldes, at man er på ferie og slapper mere af.

For at finde den rigtige diagnose og årsag til smerterne, er det vigtigt at undersøge, hvordan og hvornår symptomerne startede. Prøv også at finde ud af, hvornår du har flest gener. Din læge kan så stille en diagnose med små tests. Det kan være, at du bliver undersøgt på en ‘god’ dag, hvor du ikke har mange smerter. Det afhænger også af, om lægen trykker hårdt eller blødt på de ømme steder. Alt dette gør det svært at stille diagnosen. Hvis lægen er i tvivl, laves der flere undersøgelser, som røntgen eller blodprøver. Ofte forbliver årsagen til ledsmerter dog ukendt, eller det er ikke selve leddet, men senerne, ledkapslen eller huden omkring leddet, der er betændt. Det kan give de samme symptomer.

Hvis du har muskelømhed, kan du få gang i blodcirkulationen i musklerne ved at massere dem, tage et varmt bad eller få massage. Prøv også at bevæge dig regelmæssigt, men pas på ikke at overbelaste musklerne. Tror du, at din muskelømhed skyldes medicin, du tager? Så kontakt din læge.

Hvis du har ledsmerter, er det vigtigt at holde sig i gang. Forskning viser nemlig, at regelmæssig motion mindsker symptomerne, og at symptomerne kan blive værre, hvis du bevæger dig for lidt.

Derudover har det en god effekt på dit humør. Det bedste er at være i bevægelse mindst 30 minutter hver dag, for eksempel ved at gå, arbejde i haven eller cykle. Nogle dage går det bedre end andre. Symptomerne kan i starten endda blive værre, når du begynder at bevæge dig mere. Din læge kan henvise dig til en fysioterapeut eller øvelsesterapeut, som kan hjælpe dig.

Et varmt bad eller brusebad kan også lindre smerterne. Hvis dine led føles varme, kan det være rart at køle dem ned. Brug et vådt håndklæde med evt. lidt is, vikl det om det ømme led og tag det af efter 10 minutter. Eller brug en ispose. Har du ledsmerter på grund af overvægt? Og har du derfor problemer med knæ- eller ankelled? Så er vægttab den eneste mulighed for at mindske smerterne.

Der findes ingen medicin, der specifikt virker mod muskelømhed. Du kan evt. tage lidt paracetamol, hvis du har stærke muskelsmerter. Normalt forsvinder smerterne dog af sig selv efter et par dage. Hvis ikke, så kontakt din læge.

Der findes heller ingen medicin, der helbreder ledsmerter. I de fleste tilfælde giver din læge eller reumatolog smertestillende medicin, som kan lindre symptomerne. Eksempler er:

• Paracetamol (evt. med codein eller koffein);
• Tramadol, et opioid;
• Smertestillende med antiinflammatorisk virkning (NSAID’er).

Tramadol er et morfinlignende smertestillende middel og har en stærk smertestillende effekt. NSAID’er er smertestillende med en let antiinflammatorisk virkning og virker derfor ofte bedre end paracetamol ved ledinflammation.

Alternativ behandling

Ud over smertestillende vælger nogle en alternativ behandling. Nogle har glæde af sådanne alternative behandlinger, men der er ingen videnskabelig dokumentation for, at de virkelig virker. Eksempler er:

• Akupunktur;
• Homøopati;
• Urter og planter;
• Kosttilskud.

Eksempler på urter, der ofte bruges af folk med fibromyalgi, er gurkemeje, CBD-olie og ingefær. Du kan også vælge kosttilskud, der indeholder mineraler og vitaminer, som også findes i vores mad.

Yderligere risici og bivirkninger

Ved brug af paracetamol med codein er der øget risiko for forstoppelse og nedsat reaktionsevne. Bivirkninger ved opioider som tramadol er døsighed og forstoppelse. Smertestillende med antiinflammatorisk virkning (NSAID’er) kan give maveproblemer og skade mave og tarme. Du må derfor ikke tage mere end to NSAID’er på én gang.

Hvordan kan du forebygge muskel- og ledsmerter?

Du kan forebygge muskelømhed ved at varme godt op og køle ned, når du dyrker sport. Ved at strække og udstrække løsner du musklerne på en rolig måde. Ledsmerter er svære at forebygge, men du kan følge rådene ovenfor for at mindske symptomerne så meget som muligt.

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/preparaatteksten/t/tramadol

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/reumatoide_artritis

https://www.thuisarts.nl/gewrichtsklachten/ik-heb-last-van-mijn-gewrichten-wat-kan-zijn

https://reumanederland.nl/reuma/vormen-van-reuma/fibromyalgie