Hovedpine

Hovedpine er ret almindeligt, men er som regel ikke alvorligt og betyder sjældent, at der er noget alvorligt galt. Der findes forskellige slags hovedpine: på begge sider af hovedet, på et bestemt sted, dunkende, stikkende eller bankende. Det er forskelligt fra person til person og kan også variere fra dag til dag. Alt efter hvilken type hovedpine du har, kan bestemte livsstilsråd eller medicin anbefales.

Hovedpine kan vise sig på mange måder og kan komme sammen med en eller flere af disse gener:

• Dunkende smerte i hovedet
• Stikkende smerte i hovedet
• Bankende smerte i den ene side af hovedet
• At se en lysplet
• Smerter omkring øjnene
• Dårlig tolerance over for skarpt lys og høje lyde
• Mindre appetit
• Kvalme
• Smerterne bliver værre ved anstrengelse
• Generel utilpashed

Symptomerne afhænger af, hvilken type hovedpine du har. Generelt skelner man mellem disse fire typer hovedpine:

• Spændingshovedpine
• Migræne
• Klyngehovedpine
• Medicininduceret hovedpine

1. Spændingshovedpine

Spændingshovedpine sidder typisk på begge sider af hovedet og føles som et stramt bånd rundt om hovedet. Det er en dunkende, trykkende smerte, og du kan have mindre appetit, men der er ikke kvalme. Smerten kommer gradvist og forsvinder også af sig selv, hvilket kan tage alt fra minutter til dage. Nakke og skuldre er tit spændte, og du kan være følsom over for lys og lyd. Smerterne bliver dog ikke værre ved anstrengelse, og man kan som regel fortsætte med de fleste daglige ting.

2. Migræne

Migræne er en mere voldsom form for hovedpine og kommer ofte i anfald. Et anfald kan vare fra et par timer op til tre dage. Hovedpinen starter pludseligt og sidder som regel i den ene side af hovedet. Smerten er stikkende eller bankende og bliver værre ved anstrengelse. Mange oplever også kvalme og opkastning ved migræne og har svært ved at klare skarpt lys og høje lyde. Derfor vælger mange at ligge i sengen i et mørkt rum.

Der findes to ekstra former for migræne: aura-migræne og balance-migræne. Ved aura-migræne ser man cirka en halv time før hovedpinen starter en lysende plet. Den farvede plet bliver gradvist større og forsvinder så langsomt igen. Man kan også opleve nedsat følelse eller prikken i den ene side af ansigtet. Ofte kan man mærke, at et aura-migræneanfald er på vej. Et anfald varer som regel én til tre dage.

Ved balance-migræne, også kaldet vestibulær migræne, har du udover migræne også svimmelhed. Du føler dig ofte utilpas, og det ses især hos folk, der ofte har migræne. Anfaldene kommer som regel pludseligt uden nogen tydelig grund, men kan også blive udløst af bestemte bevægelser med hovedet. Også ved denne type migræne har du svært ved at klare lys og høje lyde og oplever bankende hovedpine i den ene side, som bliver værre ved fysisk aktivitet. Det kan også ske, at du midlertidigt ser dårligere.

3. Klyngehovedpine

Klyngehovedpine er en meget slem form for hovedpine, der sidder i den ene side af hovedet, som regel omkring øjenhulen. Øjet kan også blive rødt, løbe i vand og hæve op. Klyngehovedpine er ret sjælden, og anfaldene kommer i perioder, der kan vare uger til måneder. Det er generelt mænd, der oftere får det end kvinder. Et anfald kan vare fra et par minutter til 3 timer, og der kan komme flere anfald om dagen. Ofte kommer klyngehovedpine om natten.

Nogle har kronisk klyngehovedpine, men som regel får man færre anfald med alderen.

4. Medicininduceret hovedpine

Der findes også medicininduceret hovedpine. Hvis du tager for mange smertestillende midler mod hovedpine, kan du faktisk få hovedpine af det. Den type hovedpine, der så opstår, kan variere og blive værre. Du kan for eksempel få flere migræneanfald eller mere spændingshovedpine, hvis du tager smertestillende for tit.

Den eneste måde at slippe af med denne hovedpine på er at stoppe med at tage smertestillende. I starten kan hovedpinen faktisk blive værre, fordi kroppen ikke længere er vant til det. Men efter noget tid vil du opleve, at hovedpinen gradvist forsvinder.

Den præcise årsag eller udløser til de forskellige typer hovedpine er ikke altid kendt. Årsagen til spændingshovedpine kan ofte ikke findes, og selvom navnet antyder det, skyldes det ikke altid spænding.

Migræne opstår på grund af stimulering af nerverne, hvilket får blodkarrene i hovedet til at udvide sig. Det gør ondt og får flere nerver til at blive aktive. Det er dog uklart, hvad der kan udløse et anfald. Vi ved, at kvindelige hormoner spiller ind på, hvor slem migrænen er. Mange kvinder får migræne, når de har menstruation. Brug af p-piller kan både forværre eller mindske migræne. Gravide har ofte færre symptomer. En uregelmæssig livsstil, som at sove for længe eller for lidt, spise eller drikke for lidt vand eller have stress, kan også udløse et anfald.

Visse fødevarer kan også udløse migræne. Tænk på stoffer som sulfit i vin, asiatisk mad eller fastfood med smagsforstærkeren glutaminsyre, nitrater eller sødemidlet aspartam.

Årsagen til klyngehovedpine er ukendt. Klyngehovedpine kan blive udløst af ting som alkohol, bestemte lægemidler, lange flyrejser og ophold i stor højde.

Årsagen til medicininduceret hovedpine er, som navnet siger, at man tager for mange smertestillende midler. Hvis du tager for mange smertestillende mod hovedpine, kan du faktisk få hovedpine af det.

Alt efter hvilken type hovedpine du har, kan du lindre dine symptomer med livsstilsråd eller medicin.

Kan jeg selv gøre noget mod hovedpine?

Spænding og stress er ikke altid grunden til spændingshovedpine, men kan gøre, at hovedpinen varer længere. En sund livsstil uden for meget stress kan derfor hjælpe med at mindske spændingshovedpine. Tænk på at bevæge dig nok, spise sundt, få frisk luft, slappe af og hverken sove for længe eller for lidt.

Sørg også for ro i hovedet, snak eventuelle problemer eller følsomme emner igennem, og prøv at løse de problemer, du har. Du vil opleve, at det giver ro. Vær desuden opmærksom på din kropsholdning i løbet af dagen, hold ryggen ret og undgå spændinger i nakke og skuldre. Hvis du mærker spændinger i de områder, så få dem masseret. Det er også vigtigt at bevæge sig nok, prøv at være fysisk aktiv mindst en halv time om dagen, også selvom du ikke har hovedpine.

Hvis du har migræne, er det bedst bare at give efter. Tag straks hvile for at undgå, at symptomerne bliver værre. Tag også medicin med det samme.

Hvis du ofte har klyngehovedpine, bør du først prøve at finde ud af, hvad der udløser det hos dig. Prøv så at undgå de ting.

Den eneste måde at forebygge medicininduceret hovedpine på er at stoppe med at tage smertestillende.

Medicin mod hovedpine

Spændingshovedpine kan lindres med almindelige smertestillende som paracetamol.

Ved migræne er der tre slags medicin, der kan hjælpe: almindelig smertestillende som paracetamol, såkaldte NSAID’er som ibuprofen og naproxen og en triptan, som zolmitriptan, naratriptan eller sumatriptan.

Førstevalg er paracetamol i høj dosis, altså 1000 mg. Hvis du synes, det ikke virker nok, kan du spørge din læge om en NSAID eller triptan. Triptan findes også som stikpille, næsespray eller indsprøjtning. Det er smart, hvis du har det rigtig skidt. Hvis du ofte har migræneanfald, kan din læge også ordinere metoprolol eller propranolol, som er betablokkere.

Derudover findes der medicin mod kvalme som domperidon og metoclopramid.

Ved klyngehovedpine bliver du behandlet af en neurolog på hospitalet. Førstevalg er behandling med ilt, hvor du får ekstra ilt i et kvarter via en slange eller maske. Derudover kan man vælge lægemidlet sumatriptan, som gives som en indsprøjtning i huden.

Der findes medicin til at forebygge anfald af klyngehovedpine, som verapamil. Hvis det ikke virker nok, kan midler som lithium, pizotifen og prednison måske hjælpe. Disse lægemidler får du af en neurolog.

Synes du selv, at du har hovedpine? Så kan dokteronline.com hjælpe dig hurtigt og professionelt, uden at du behøver at tage hjemmefra. På vores hjemmeside kan du booke en konsultation med en registreret EU-læge, som kan hjælpe dig videre med dine symptomer og om nødvendigt ordinere den rette behandling.

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/clusterhoofdpijn

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/migraine

https://www.hersenstichting.nl/hersenaandoeningen/migraine/

https://www.thuisarts.nl/hoofdpijn/ik-heb-hoofdpijn-doordat-ik-vaak-pijnstillers-tegen-hoofdpijn-gebruik