Smerte

Smerte er den mest almindelige klage, som lægen møder. Smerte fungerer som et advarselssignal, der fortæller os, at noget er galt i kroppen. Overalt i kroppen findes der smertefølsomme nerver, som, når de bliver stimuleret, sender signaler til hjernen. Smerte tvinger os til at "hvile eller lade være i fred", hvilket hjælper med at hele beskadiget væv.

Smerte kan ikke måles præcist og opleves forskelligt fra person til person. Smerte kan skyldes forskellige typer stimuli, som hver især har forskellige tærskler for smerte eller irritation. Hos raske mennesker opleves lignende smerter, hvis de udsættes for samme påvirkning, for eksempel varme.

Hvad er årsagerne til smerte?

Årsagerne kan variere fra en skade, en bums osv. til mangel på ilt i et blodkar. Derudover kan smerte føre til andre psykiske lidelser som angst og depression og opleves forskelligt afhængigt af personens sindstilstand. For at slippe af med smerte er det bedst at fjerne årsagen. Dette er dog ikke altid muligt. I sådanne tilfælde kan behandling, eventuelt med medicin, være nødvendig. Behandlingen afhænger af smertens type, intensitet og påvirkning.

Hvilke typer smerte findes der?

Smerte kan overordnet opdeles i fire forskellige typer: nociceptiv smerte, neuropatisk smerte, psykogen smerte og kronisk smerte.

Nociceptiv smerte

Nociceptiv smerte skyldes vævsskade. De stoffer, der frigives i denne proces, stimulerer smertefølsomme nerver, som sender signalet til hjernen. Hvis smerten stammer fra hud, muskler, knogler eller bindevæv, kaldes det somatisk smerte. Denne type smerte er skarp og er ofte let at lokalisere. Hvis smerten stammer fra organerne, kaldes det visceral smerte. Denne smerte er ofte dump, vedvarende og kan være svær at lokalisere.

Neuropatisk smerte

Neuropatisk smerte opstår på grund af skade på selve nervecellerne. Denne smerte beskrives ofte som brændende, skarp og stikkende. Årsagerne kan variere. Patienter med diabetes har en øget risiko for denne type smerte, ligesom patienter, der har haft en herpesvirusinfektion, såsom helvedesild, især hvis infektionen opstår i en senere alder. Denne smerte behandles anderledes end almindelig akut smerte. Der skelnes mellem neuropatisk smerte i nerveenderne, kaldet perifer neuropatisk smerte, og neuropatisk smerte, der stammer fra hjernen, hjernestammen og rygmarven, kaldet neuropatisk smerte i nervesystemet.

Psykogen smerte

Psykogen smerte har ingen tydelig synlig årsag, men har en psykisk oprindelse. Patienten henvises ofte til en specialist, som efter et længere forløb kan fastslå årsagen. Overbevisninger, frygt og traumatiske minder kan føre til denne smerte. Patienter har ofte uløste problemer, som kan være en mulig årsag.

Kronisk smerte

Kronisk smerte defineres som smerte, der varer længere end seks måneder. Dette forekommer hyppigere i en senere alder, og på grund af den aldrende befolkning vil antallet af patienter med kronisk smerte stige. Denne smerte har en betydelig negativ indvirkning på livskvaliteten på lang sigt.

Hvad er de mulige (medicinske) behandlinger?

Det første, man kan gøre ved smerte, er at fjerne årsagen. Derudover anbefales det at forblive aktiv, selvom der er smerte. Dog bør man undgå at overanstrenge sig.

Tag smertestillende medicin på faste tidspunkter i en tilstrækkelig høj dosis. Dette giver bedre kontrol over smerten.

Hvis der opstår forbedring, er det en god idé gradvist at genoptage daglige aktiviteter.

Visse lægemidler er let tilgængelige og kendt af de fleste. Dette inkluderer paracetamol og svage doser af nogle NSAID’er som ibuprofen, diclofenac eller naproxen. Disse smertestillende midler skal gives i den korrekte dosis og kan, afhængigt af varigheden af deres effekt, doseres flere gange dagligt.

Hvis smerten varer i flere dage, eller de almindelige håndkøbsmediciner ikke virker tilstrækkeligt, bør du kontakte din læge.

Læger følger WHO’s smertetrappe til behandling af akut og kronisk nociceptiv smerte:

Trin 1: Førstevalget er paracetamol i korrekt dosering. For raske voksne er dette 1000 mg tre gange dagligt. Ved akut muskel- og ledsmerte anbefales først paracetamol eller en NSAID-creme, salve eller gel.

Trin 2: Hvis paracetamol ikke er tilstrækkeligt, kan en NSAID (diclofenac, ibuprofen eller naproxen) anvendes. Patientens karakteristika skal tages i betragtning. Visse risikogrupper bør undgå disse midler, herunder diabetespatienter, patienter med nyreproblemer og patienter med hjerte-kar-sygdomme. Nogle gange kan en injektion vælges. Kombiner NSAID med paracetamol for en forstærket smertestillende effekt. Når smerten aftager, anbefales det også at nedtrappe smertemedicinen.

Trin 3: Tramadol. Dette er en svagt virkende opioid. Kombiner om muligt med paracetamol eller en NSAID, hvis tramadol alene ikke er tilstrækkeligt. Også her gælder det, at medicinen bør nedtrappes, når smerten aftager.

Trin 4: Stærkt virkende opioider. Dette kan være tabletter eller plastre med aktive stoffer.

Trin 5: Subkutan eller intravenøs administration af stærkt virkende opioider.
Ved visse typer smerte kan almindelige smertestillende midler være ineffektive. Migræne er et eksempel herpå. Ved smerter i bevægeapparatet kan en læge eventuelt henvise dig til en fysioterapeut.

Neuropatisk smerte behandles normalt med medicin, der påvirker nerveoverførslen. Disse lægemidler ordineres nogle gange også til andre lidelser som epilepsi og depression. Behandlingen kan tage dage til uger, før der ses resultater. Derudover er der andre muligheder, såsom blokering af en nervebane og/eller injektioner med et kortikosteroid. Kontakt din læge, hvis du har mistanke om neuropatisk smerte.

Behandling af psykogen smerte kombineres ofte med psykologisk behandling.
Behandling af kronisk smerte er mere kompleks, da der ofte er en stærk psykisk komponent. Ved denne type smerte kan en læge være en vigtig samtalepartner og vejlede i tolerance og løsninger. Ud over smertestillende medicin kan der vælges lægemidler, der dæmper eller gør smerten mere tålelig. Smerten kan behandles som en form for depression. Kontakt din læge, hvis du oplever denne type smerte.

Risici og bivirkninger

Ved behandling af akut og kronisk nociceptiv smerte foretrækkes brugen af paracetamol, da risikoen for bivirkninger er betydeligt lavere end ved brug af andre smertestillende midler. Ved brug af NSAID’er anbefales det at anvende den lavest mulige dosis, og kombination af forskellige NSAID’er bør undgås på grund af en øget risiko for bivirkninger. Ved brug af tramadol skal man være opmærksom på, at det kan påvirke køreevnen negativt. Først efter to ugers brug af en stabil dosis er tramadol sikkert i forhold til kørsel. Ved kronisk og langvarig brug af tramadol er der risiko for afhængighed og abstinenssymptomer. Dette kan undgås ved gradvist at nedtrappe brugen og undgå pludselig ophør.

Kilder