Diabetes (sukkersyge)

Diabetes eller sukkersyge er en kronisk stofskiftesygdom. Den officielle betegnelse for sygdommen er diabetes mellitus. Hos folk med diabetes er der for meget sukker i blodet, fordi kroppen ikke kan holde blodsukkeret stabilt.Diabetes type 1 og 2 er de mest kendte. Årsagerne til diabetes type 1 er stadig ret ukendte, men alle kan få diabetes.

Årsagerne til diabetes type 1 er ikke særlig godt kendte. Mulige årsager kan være:

• En virus;
• Kost;
• Arvelighed (i mindre grad).

Diabetes type 2 ses oftere, og en bestemt livsstil kan være årsagen til det.

Følgende ting øger risikoen for at udvikle diabetes type 2:

• Overvægt;
• For lidt motion;
• Rygning;
• Høj alder;
• Arvelighed;
• Usund kost.

En sund livsstil kan hjælpe med at forebygge diabetes type 2, men ikke altid. Nogle gange er det for eksempel arvelighed, der er den udløsende faktor.

Diabetes kan deles op i to typer: type 1 og type 2. Begge handler om insulin og blodsukker, men det er to forskellige sygdomme med forskellige årsager.

Diabetes type 1

Diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at immunforsvaret angriber kroppen. Her ødelægger immunforsvaret de celler i bugspytkirtlen, der laver insulin. Uden insulin får kroppens celler ikke besked om at optage sukker fra blodet, og derfor er der for meget sukker i blodet. Mængden af glukose stiger, når du spiser eller drikker kulhydrater, som for eksempel kager og bagværk, kartofler og pasta. Men også andre ting, som følelser og fysisk aktivitet, kan føre til glukose.

Kroppen har brug for glukose, som bruges som brændstof. Insulin, som normalt laves af bugspytkirtlen, fjerner det her brændstof fra blodet. Folk med diabetes type 1 laver altså for lidt insulin og skal derfor have det udefra. Diabetes type 1 begynder som regel allerede i en ung alder og kan nogle gange være arvelig, men det er ikke kendt, hvordan den præcis opstår.

Diabetes type 2

Diabetes type 2, tidligere også kaldt gammelmandssukkersyge, er den mest almindelige form. Her laver kroppen stadig insulin, men virkningen er forstyrret. Derfor bliver der, ligesom ved diabetes type 1, for meget sukker i blodet. Diabetes type 2 opstår som regel i voksenalderen.

Diabetes type 1 giver en række tydelige symptomer få uger efter sygdommen starter, som for eksempel:

• Meget tørst;
• Tør mund;
• Træthed;
• Dårligt syn;
• Hyppig vandladning;
• Vægttab.

Når du tilfører kroppen ekstra insulin, vil de her symptomer hurtigt forsvinde. Men også efter du er begyndt at tage insulin, kan du stadig opleve diabetessymptomer, fordi dit blodsukker ikke er i balance.

Nogle eksempler på det er:

• Ketoacidose (forsuring af blodet);
• Hyperosmolært hyperglykæmisk syndrom (for meget sukker i blodet og dehydrering);
• Hypoglykæmi (for lidt sukker i blodet).

Diabetes type 2 er sværere at opdage, tegn på det kan være:

• Meget tørst;
• Hyppig vandladning;
• Øjenproblemer som brændende øjne, sløret eller dobbeltsyn;
• Sår der ikke vil hele;
• Åndenød;
• Smerter i benene når du går;
• Ofte tilbagevendende infektioner.

Er du i øget risiko for diabetes, for eksempel hvis det findes i din familie, og kan du genkende mange af symptomerne? Så bør du bestille tid hos din læge. Din læge kan med en blodprøve hurtigt se, om du har diabetes. Det er vigtigt at starte behandling så hurtigt som muligt.

Da diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, kan du ikke selv gøre så meget ved det. Du kan dog stoppe med at ryge, da det øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derudover er en sund vægt og masser af motion godt for alle.

Diabetes type 2 er dog ofte et resultat af en bestemt livsstil. Du kan gøre følgende:

• Stoppe med at ryge;
• Spise sundt og undgå for fed mad;
• Motionere meget (mindst en halv time hver dag);
• Tabe dig, hvis du er overvægtig.

Også hvis du allerede har diabetes, er det vigtigt at motionere meget. Det holder nemlig dit blodsukker mere stabilt. Stop også med at ryge, da det øger risikoen for diabetes med 30 til 40%. Ved at følge de her råd kan du allerede halvere din risiko.

Hvis du går til lægen, fordi du tror, du har diabetes, vil lægen tage en blodprøve. Hvis det viser sig, at du har diabetes, foregår behandlingen sådan her.

Diabetes type 1:

Da din bugspytkirtel ikke længere laver insulin, skal du have det kunstigt tilført. Det sker med en insulinpen eller en insulinpumpe. Der findes forskellige slags insulin, de sænker alle blodsukkeret, men i forskelligt tempo. Human insulin er korttidsvirkende, og kunstig insulin kan tilpasses, så den virker hurtigere eller langsommere. De forskellige typer insulin er:

• Ekstra hurtigvirkende insulin (virker 4 til 5 timer efter indsprøjtning);
• Hurtigvirkende insulin (virker 6 til 8 timer efter indsprøjtning);
• Middellangvirkende insulin (maksimal effekt efter 4 – 8 timer, virker yderligere nogle timer);
• Langtidsvirkende insulin (meget gradvist i cirka 24 timer);
• Mix-insuliner (kombination af typer, gives som regel 2 gange om dagen).

Din læge vil fortælle dig, hvilken type insulin du skal bruge, samt hvor ofte og hvor meget du skal sprøjte. Før du sprøjter, skal du dog altid først måle dit blodsukker. Det gør du med et blodsukkermåleapparat. Det måler, hvor meget glukose der er i dit blod. Prik lidt blod i din finger og sæt det på en teststrimmel, efter et par sekunder ser du resultatet på skærmen. Hvor du derefter skal sprøjte insulinen, afhænger af den type insulin, du bruger. Ofte kan der sprøjtes i balder, arme, lår eller mave. Stik ikke i musklerne, da insulinen så optages for hurtigt og virker kortere. Det er også godt at skifte mellem injektionsstederne og altid bruge en ren, skarp, ny nål, så du undgår arvæv og ømme steder.

Diabetes type 2:

For folk med diabetes type 2 vælges ofte orale blodsukkersænkende midler i tabletform. De får bugspytkirtlen til at lave mere insulin eller gør organerne mere følsomme over for insulin. Begge metoder gør, at blodsukkeret falder. Eksempler på blodsukkersænkende midler er:

• Pioglitazon;
• Acarbose;
• Sulfonylurinstof-derivater;
• Biguanider;
• Meglitinid-analoger;
• DPP-4-hæmmere;
• Dapagliflozin;
• Empagliflozin;
• Canagliflozin.

Nogle gange skal folk med diabetes type 2 også tage insulin.

Læger anbefaler også, at diabetespatienter ændrer deres livsstil. Sund kost, masser af motion og vægttab ved overvægt er de vigtigste ting, du kan gøre. Hvis du ikke spiser mange kulhydrater og motionerer nok, har du brug for mindre medicin, og risikoen for bivirkninger er mindre. Desuden kan komplikationer som hjerte-kar-sygdomme måske forebygges eller udskydes.

Brug af insulin kan give bivirkninger og risici. De handler som regel om under- eller overdosering.

De vigtigste bivirkninger er:

• For lavt blodsukker. Hvis du sprøjter for meget, bliver dit blodsukker for lavt (hypo). Men også stor fysisk anstrengelse, for lidt mad, for sen spisning eller sprøjtning af insulin i et andet område end normalt kan føre til for lavt blodsukker. Insulinen optages så for hurtigt i blodet, og dit blodsukker falder for hurtigt. Tegn på det er: sult, bleghed, rysten og sveden, irritabilitet, træthed, svimmelhed og hovedpine. Du kan besvime, hvis du ikke behandler en hypo i tide;
• For højt blodsukker. Hvis du får for lidt insulin, bliver dit blodsukker for højt (hyper). Symptomerne på det er: hyppig vandladning, meget tørst, tørst og træthed. Derudover kan et langvarigt for højt sukkerindhold føre til skade på blodkar og nerver;
• Du kan være overfølsom over for insulin eller tilsætningsstoffer, som for eksempel konserveringsmidler. Tidligere blev der brugt animalsk insulin, hvilket ofte gav allergiske reaktioner. I dag kan man lave human insulin i et laboratorium, så der som regel ikke kommer allergiske reaktioner;
• Nedsat syn i de første måneder. Det skyldes, at dine øjne skal vænne sig til det ændrede blodsukker. Det går som regel over af sig selv;
• Injektionssteder, som hårde områder eller knuder på huden. Sprøjt ikke længere insulin på de steder, da insulinen ellers optages anderledes, hvilket kan få dit blodsukker til at svinge meget. Injektionssteder forsvinder som regel af sig selv.

Din læge fortæller dig, hvor tit du skal måle dit blodsukker om dagen. Et normalt blodsukker er 4 til 10 mmol pr. liter. Har du normalt ingen problemer, men ændrer dine værdier sig pludseligt? Så kontakt din læge.

Diabetes type 1 kan ikke forebygges, da årsagerne stadig er ukendte. Du kan dog gøre meget for at undgå at få diabetes type 2. Sørg for eksempel for at tabe dig, hvis du er overvægtig, da det mindsker risikoen for at få diabetes betydeligt.

Derudover er sund kost vigtig. Vælg mad med nok fibre, grøntsager og frugt, og undgå mad med meget mættet fedt som småkager, kager og friturestegt mad. Prøv også at motionere en halv time hver dag, det behøver ikke at være meget hårdt. Også stress, rygning, en uregelmæssig livsstil og søvnrytme samt for meget alkohol fremmer udviklingen af diabetes type 2.

https://www.diabetesfonds.nl/

https://www.dvn.nl/

https://www.apotheek.nl/klachten-ziektes/diabetes-mellitus