Skjoldbruskkirtelproblemer

Skjoldbruskkirtlen er en kirtel i halsen, der udskiller hormoner. De mest almindelige problemer med skjoldbruskkirtlen er, at den enten er overaktiv eller underaktiv. Det kan give symptomer som træthed og vægttab.

Behandlinger ved skjoldbruskkirtelproblemer

Alle behandlinger
  • Alle behandlinger
  • Receptpligtige lægemidler
  • Ikke-receptpligtige lægemidler
Relevans
  • Relevans
  • Navn A-Z
  • Navn Z-A
  • Pris lav-høj
  • Pris høj-lav
Hvad er en skjoldbruskkirtel?

Skjoldbruskkirtlen er en sommerfugleformet kirtel, der sidder i halsen tæt på luftrøret. Skjoldbruskkirtlen producerer skjoldbruskkirtelhormoner. De her hormoner er vigtige for stofskiftet og væksten. For at kunne lave skjoldbruskkirtelhormoner har skjoldbruskkirtlen brug for jod, som er en vigtig del af vores kost. Vi får det gennem jodberiget salt i for eksempel brød, fisk og æg. Det her jod bliver transporteret fra blodet til skjoldbruskkirtlen. Derefter filtrerer skjoldbruskkirtlen jodet fra blodet for at lave hormonerne.

De her skjoldbruskkirtelhormoner spiller en stor rolle i stofskiftet i alle celler. Stofskifte betyder, at kroppen optager mad og laver det om til energi. Den energi er nødvendig for, at hele kroppen kan fungere ordentligt. Derfor er skjoldbruskkirtlen et virkelig vigtigt organ.

Det er ret normalt, at skjoldbruskkirtlen enten arbejder for langsomt eller for hurtigt. En underaktiv skjoldbruskkirtel kaldes hypothyreose, og en overaktiv skjoldbruskkirtel kaldes hyperthyreose. I de tilfælde bliver der enten lavet for lidt eller for meget hormon. Hypothyreose ses meget oftere hos kvinder end hos mænd, og risikoen for at få det stiger med alderen.

Hvordan kan du genkende skjoldbruskkirtelproblemer?

Ved hypothyreose oplever man blandt andet de her symptomer:

  • Vægtøgning;
  • Træthed og manglende energi;
  • Lav puls;
  • Fryser hurtigt og tit;
  • Forstoppelse;
  • Hårtab;
  • Hævede øjenlåg og ansigt;
  • Forstørret skjoldbruskkirtel;
  • Ændret stemme;
  • Tør og bleg hud;
  • Uregelmæssig menstruation;
  • Problemer med at koncentrere sig;
  • Psykiske problemer;
  • Muskelsmerter.

Der er så mange symptomer, fordi de hormoner, som skjoldbruskkirtlen laver, kommer ud i blodet og derfor påvirker hele kroppen. Sygdommen kan nogle gange være svær at opdage, især hvis symptomerne ikke er så tydelige.

Ved hyperthyreose oplever man blandt andet de her symptomer:

  • Svedtendens;
  • Træthed;
  • Hjertebanken;
  • Uro;
  • Vægttab;
  • Diarré;
  • Rysten;
  • Varm og fugtig hud;
  • Forstørrede og udstående øjne;
  • Forstørret skjoldbruskkirtel;
  • Uregelmæssig menstruation;
  • Øget appetit;
  • Søvnproblemer.
Hvad er årsagerne til skjoldbruskkirtelproblemer?

Som nævnt ovenfor skal man skelne mellem en underaktiv og en overaktiv skjoldbruskkirtel. Årsagen til hypothyreose er oftest en autoimmun sygdom. Her danner kroppen antistoffer mod sin egen skjoldbruskkirtel, så skjoldbruskkirtlen laver for lidt hormon. I de fleste tilfælde er Hashimotos sygdom skyld i den autoimmune sygdom. Ved den sygdom holder skjoldbruskkirtlen til sidst helt op med at virke. Sygdommen er kronisk og ses især hos kvinder.

Andre grunde til hypothyreose kan være: en betændelse i skjoldbruskkirtlen efter en fødsel, en operation på skjoldbruskkirtlen, strålebehandling af halsen, brug af medicin med lithium eller jod eller behandling med radioaktivt jod. Derudover har man større risiko for at få en skjoldbruskkirtelsygdom, hvis det er i familien eller efter en fødsel. Ved hyperthyreose er årsagen også oftest en autoimmun sygdom, kaldet Graves' sygdom. Her laver skjoldbruskkirtlen bare for meget hormon.

Hvordan kan du forebygge skjoldbruskkirtelproblemer?

Da både hypothyreose og hyperthyreose er alvorlige sygdomme, hvor man skal have medicin, kan du ikke selv gøre ret meget. Kontakt dog din læge, hvis du bliver behandlet for hypothyreose og får de her symptomer:

  • Langsomhed;
  • Fryser hurtigt;
  • Hævede øjenlåg;
  • Hårtab;
  • Tør hud.

Det er symptomer, der kan skyldes mangel på skjoldbruskkirtelhormoner.

Kontakt også din læge, hvis du får de her symptomer:

  • Nervøsitet og uro;
  • Brystsmerter;
  • Hovedpine;
  • Svedtendens;
  • Vægttab;
  • Humørsvingninger;
  • Diarré.

Det er symptomer, der kan skyldes for meget skjoldbruskkirtelhormon.

Kan jeg selv gøre noget mod skjoldbruskkirtelproblemer?

Da både hypothyreose og hyperthyreose er alvorlige sygdomme, hvor man skal have medicin, kan du ikke selv gøre ret meget. Det er dog vigtigt, at kvinder, der gerne vil være gravide og har hyperthyreose, først bliver behandlet. For meget skjoldbruskkirtelhormon i blodet kan nemlig give risici for barnet, som for eksempel forsinket vækst og problemer med kraniet. Når værdierne igen er normale, er det sikkert at blive gravid. Derudover er det vigtigt, at du spiser sundt og varieret og dyrker motion regelmæssigt. Det vil få dig til at føle dig mere frisk. Personer, der ryger og har hyperthyreose, har også større risiko for (flere) udstående øjne.

Hvad er behandlingerne?

Hvis du går til din egen læge, fordi du tror, du har problemer med skjoldbruskkirtlen, vil lægen først tage en blodprøve for at se, om skjoldbruskkirtlen ikke virker, som den skal.

Der kigges på to værdier: frit T4 (skjoldbruskkirtelhormon) og TSH (skjoldbruskkirtelstimulerende hormon). Normalt ligger frit T4 mellem 9,0 og 24,0 pmol/l og TSH mellem 0,4 og 4,0 mU pr. liter. Ved hypothyreose er mængden af frit T4 i blodet lav, og TSH er forhøjet. Ved hyperthyreose er frit T4 for højt, og TSH er lavt.

Kunstigt skjoldbruskkirtelhormon

Hypothyreose kan behandles effektivt med et kunstigt skjoldbruskkirtelhormon, som for eksempel Levothyroxine. Hvis årsagen til hypothyreose er Hashimotos sygdom, en operation på skjoldbruskkirtlen eller behandling med radioaktivt jod, er der stor chance for, at du skal tage skjoldbruskkirteltabletter resten af livet. Normalt skal du tage tabletterne én gang om dagen på samme tidspunkt og på tom mave. Hvis du er under 60 år og ikke har hjerteproblemer, starter man som regel med en høj dosis. Hvis du derimod er over 60 år eller har hjerteproblemer, starter man med en lav dosis, som så øges gradvist. Da styrken kan variere fra mærke til mærke eller fra pakke til pakke af medicinen Levothyroxine, er det vigtigt, at du altid bruger det samme mærke.

Medicin

Hyperthyreose kan behandles med medicin, radioaktivt jod eller operation. Din læge vil sammen med dig finde ud af, hvilken behandling der passer bedst til dig. Det kommer blandt andet an på mulige ulemper og din personlige situation, som for eksempel et ønske om at få børn. Hvis man vælger medicin, får du sandsynligvis først Thiamazol eller Levothyroxine, et lignende præparat, for at stoppe skjoldbruskkirtlens funktion. Det kan kombineres med en betablokker, hvis du har mange symptomer som hjertebanken og svedtendens. Efter cirka seks uger bliver dine værdier tjekket, og du får et præparat med kunstigt skjoldbruskkirtelhormon, som for eksempel Levothyroxine.

Normalt skal du tage tabletterne én gang om dagen på samme tidspunkt og på tom mave. Herefter bliver dine værdier tjekket igen efter 6 uger, og du kan få en anden dosis. I stedet for den her medicin kan man også vælge titrering, hvor du får en lav dosis Thiamazol. Det gives af en speciallæge i intern medicin. Da styrken kan variere fra mærke til mærke eller fra pakke til pakke af medicinen Levothyroxine, er det vigtigt, at du altid bruger det samme mærke. Hvis man vælger behandling med radioaktivt jod, skal du på hospitalet og drikke en væske med det her stof. Det kommer via blodet til din skjoldbruskkirtel og virker hurtigt. På grund af strålingen fra jodet stopper skjoldbruskkirtlen med at virke. Metoden er sikker, da du udskiller det radioaktive stof naturligt igen.

Ulempen ved den her behandling er, at skjoldbruskkirtlen måske bliver for langsom efter nogle år, og så skal du alligevel tage medicin. Husk også, at du ikke må blive gravid i seks måneder efter at have fået radioaktivt jod.

Operation

Til sidst kan man vælge en operation for at behandle hyperthyreose. Her fjerner man en del af skjoldbruskkirtlen. Fordelene ved det er, at trykket på luftrøret og hævelsen bliver mindre, men der er risiko for, at skjoldbruskkirtlen senere bliver for langsom, så du alligevel skal tage medicin. Derudover er der risiko for kronisk hæshed, hvis nerven, der går gennem skjoldbruskkirtlen, bliver beskadiget.

For både behandling af hypothyreose og hyperthyreose kan det tage flere måneder at finde den rigtige dosis medicin. Ved Graves' sygdom bliver dit blod normalt tjekket hver tredje måned. Du kan eventuelt holde pause med medicinen, hvorefter du igen skal have tjekket blodet med forskellige intervaller. Cirka halvdelen af patienterne har herefter en varigt velfungerende skjoldbruskkirtel. Hvis sygdommen kommer tilbage efter stop med medicinen, skal behandlingen fortsætte med medicin, eller du kan vælge radioaktivt jod eller operation.

Yderligere risici og bivirkninger

Mulige bivirkninger af Thiamazol er kvalme, ledsmerter og udslæt. En sjælden bivirkning er et for hurtigt fald i antallet af hvide blodlegemer. Bivirkninger af Levothyroxine er svedtendens, hjertebanken, brystsmerter og diarré. Derudover kan anden medicin, du tager, påvirke din skjoldbruskkirtelmedicin. De kan modvirke eller forstærke hinanden, hvilket kan være skadeligt. Fortæl derfor altid din læge, hvis du bruger anden medicin.

Som nævnt ovenfor har de forskellige behandlinger af hyperthyreose både fordele og ulemper. Især at skjoldbruskkirtlen efter noget tid kan blive for langsom, hvilket betyder, at du alligevel skal tage kunstigt skjoldbruskkirtelhormon.

Hvordan virker Dokteronline?

Vælg en behandling og få rådgivning uden venteværelse eller bøvl.

Læs mere
  1. Vælg din behandling

  2. Udfyld et medicinsk spørgeskema

  3. Lægen kigger på din anmodning

  4. Levering lige til døren

Læs mere