Rygestop

Rygning er at indtage glødende tobak. Tobak findes blandt andet i cigaretter, rulletobak og pibetobak. Rygning kan ske ved at inhalere, hvor røgen trækkes ned i lungerne, eller uden at inhalere, hvor røgen bliver i munden. Tobak indeholder det afhængighedsskabende stof nikotin. Udover nikotin er der også mange andre stoffer og tilsætningsstoffer i cigaretter. Stofferne tilsættes for at gøre cigaretter endnu mere tiltrækkende og for at holde dig fast. Mange af disse stoffer er kræftfremkaldende, når de forbrændes. Nogle almindelige skadelige stoffer er:

• Ammoniak: nikotin når hurtigere hjernen på grund af ammoniak og gør afhængigheden stærkere;
• Tjære: dette stof frigives, når de tilsatte stoffer forbrændes, og det er kræftfremkaldende. Tjære ophobes i mange organer;
• Aromastoffer (mentol, sukker, kakao, anis osv.): de tilsættes for at give cigaretten en god smag, men når de forbrændes, er de kræftfremkaldende;
• Kulilte: dette stof findes ikke i cigaretten, men frigives, når cigaretten forbrændes. Kulilte binder sig til de røde blodlegemer i kroppen, så ilt ikke kan binde sig. Kulilte er også skadeligt for andre, der udsættes for passiv rygning.

Vaping, også kaldet brug af e-cigaretter, går ud på at indånde damp, der laves af en elektronisk enhed. Disse dampe indeholder ofte nikotin, aromastoffer og andre kemikalier. Selvom nogle ser e-cigaretter som et alternativ til almindelig rygning, kan de stadig være skadelige for helbredet.

Ligesom med rygning kan brug af e-cigaretter føre til nikotinafhængighed og forskellige helbredsproblemer, blandt andet vejrtrækningsproblemer og skader på lungerne.

Hvis du vil stoppe med at vape, er metoderne og behandlingerne de samme som dem, man bruger til rygestop. Du kan vælge at stoppe selv eller få støtte gennem professionel vejledning og medicin. Herunder finder du mere info om de muligheder, der kan hjælpe dig med at stoppe med vaping.

Der er mange grunde til, at folk begynder at ryge. Nogle af dem er:

• Nysgerrighed over for produktet. Andre ser ud til at nyde det, og det kan gøre én nysgerrig;
• Det smitter, næsten alle i din omgangskreds røg(er);
• Gruppepres, det er især kendt blandt unge. Man vil ikke stå udenfor og vil gerne være med;
• Ønske om at gøre oprør mod voksnes regler;
• Reklamer, selvom der i Danmark har været totalt forbud mod tobaksreklamer siden 2002, ryges der stadig meget i serier og film. De rygende karakterer kan være forbilleder for nogen;
• Social accept, tidligere blev der endda røget live i tv-programmer, læger røg, rygning var dengang helt normalt.

Lad være med at lade dig friste af de grunde, folk begynder at ryge, og tænk på fordelene ved ikke at ryge.

Hvorfor er det så svært at stoppe med at ryge? Rygning forbindes med en situation eller en handling. Det gør det svært at stoppe. Vi ser følgende mekanismer forbundet med rygning:

• Psykisk effekt, der kommer en let rus, som kan vare nogle minutter. Den søger man igen og igen;
• Tilvænning, du har brug for mere og mere for at få samme effekt;
• Fysisk afhængighed, kroppen kræver mere og protesterer, når der ikke kommer nikotin;
• Vane, her spiller ritualer ind: cigaretten om morgenen, til kaffen, efter maden, til en drink osv. Rygning forbindes med bestemte situationer;
• Belønning eller trøst. Du synes, du har fortjent en cigaret efter en bestemt opgave og/eller du tager en cigaret for at falde til ro eller slappe af. Rygning forbindes på den måde med følelser;
• Koncentration, du føler, du har brug for cigaretten for at kunne koncentrere dig. Også her forbindes rygning med en bestemt situation;
• Abstinenssymptomer, når du stopper; du føler dig virkelig utilpas. Når du tænder en cigaret, forsvinder den ubehagelige følelse;
• Benægtelse, alle kender historien om 'det ene familiemedlem, der var kæderyger og blev 80 år' til 'jeg kan stoppe, når jeg vil' og 'det går nok, jeg dyrker meget sport og spiser sundt'.

Der er faktisk kun ét svar på, hvad du selv kan gøre mod rygning, og det er at stoppe med at ryge. Selvom du er overbevist om, at du skal stoppe, viser det sig, at det for de fleste er meget svært. Husk, at nikotin er vanedannende og forstærkes af stofferne i cigaretten og af alle de mekanismer, der hænger sammen med rygning.

Her er tips til at hjælpe dig med at stoppe med at ryge:

• Vælg en dato, helst i en periode hvor du har mindst mulig stress. Hvis der er en fest på vej, så vælg en dato efter festen. I mellemtiden kan du allerede begynde at skære ned;
• Gør dit hjem til en røgfri zone. Fjern alle askebægre i hjemmet, også i bilen;
• Fortæl folk omkring dig, at du vil stoppe;
• Bryd de mønstre, der hænger sammen med rygning;
• Find måder at undgå at ryge på, mind dig selv om, at trangen til en cigaret kun varer et øjeblik;
• Undgå især i starten svære steder. Gå ikke med en kollega, der skal ud at ryge;
• Vær opmærksom på, at du får mere lyst til slik, find sunde alternativer, frugt, agurk, tyggegummi, slikkepinde og drik masser af vand;
• Sørg for afledning. Lav en opgave, dyrk motion eller gå en tur;
• Tal med nogen om det. Vedkommende kan hjælpe dig igennem det øjeblik, hvor du har trang;
• Vær forberedt på abstinenssymptomer, lad dig ikke slå ud af dem;
• Tænk på fordelene ved at være stoppet med at ryge.

Hvis du trods alle disse tiltag får et tilbagefald, så lad dig ikke friste til at begynde at ryge igen, men stop igen. Overvej, hvad grunden var til, at du ville ryge, og vær opmærksom på, at ved en lignende situation kan det være en faldgrube. Hvis det ikke lykkes at stoppe selv, så søg hjælp.

Sammen med din læge kan du finde ud af, hvilken behandling eller kombination af behandlinger der passer bedst til dig. Vejledning sammen med nikotinerstatning eller medicin giver størst chance for succes. Der findes forskellige former for vejledning:

• Telefoncoaching: En coach giver dig telefonisk rådgivning, når du vil stoppe med at ryge;
• Personlig coaching: Du har så en række samtaler med en sundhedsprofessionel, det kan også være din egen læge. Nogle af samtalerne kan også foregå via mail eller telefon;
• Gruppeundervisning: I en gruppe stopper alle deltagere samtidig. Der vil være en række møder. Deltagerne kan støtte hinanden;
• Livsstilstræning: Denne form bruges, hvis det ikke er lykkedes at stoppe med de andre former. Træningen er mere intensiv end de andre former for vejledning og kan foregå individuelt eller i gruppe.

Medicin

Der findes forskellige typer medicin, der kan hjælpe dig med at stoppe med at ryge. De bruges evt. sammen med en ikke-medicinsk behandling.

• Læs indlægssedlen, før du starter med medicin;
• Ved graviditet, nikotin er skadeligt for fosteret;
• Ved amning, tag nikotinmedicin lige efter amning og giv ikke bryst i de 2 til 3 timer efter, du har taget dem;
• Det er vigtigt, at personer, der er afhængige af insulin, bliver nøje kontrolleret, når de stopper med at ryge. Når man stopper med at ryge, kan der nemlig være behov for en lavere dosis insulin.

Følgende medicin er mulige:

• Nikotinerstatningsmidler (NRT): de findes som mundspray, plastre, medicin til under tungen, sukkerfri tyggegummi og sugetabletter. Du kan kombinere forskellige måder at tage dem på. Når du bruger nikotinerstatning, skal du stoppe med at ryge, ellers kan du få for meget nikotin.

Følgende medicin kan måske hjælpe med at mindske abstinenssymptomer, så du får mindre trang til at ryge, de kan ordineres sammen med nikotin.

• Bupropion: denne medicin virker først efter en uge, så det er bedst at starte en uge før du stopper med at ryge.
• Nortriptylin: virker først efter en uge, så det er bedst at starte en uge før du stopper med at ryge.
• Cytisin: denne medicin startes senest 5 dage før datoen for rygestop.
• CHAMPIX: indeholder det aktive stof vareniclin. CHAMPIX er et lægemiddel, der kan hjælpe voksne med at stoppe med at ryge.
• Zyban: er et lægemiddel, der ordineres for at hjælpe dig med at stoppe med at ryge, hvis du også er motiveret, for eksempel gennem deltagelse i et 'stop med at ryge'-program.

Følgende middel har en anden virkning:

• Vareniclin: det blokerer virkningen af nikotin i hjernen og kan derfor ikke bruges sammen med nikotinerstatningsmidler. Medicinen startes 1 til 2 uger før du stopper med at ryge. Behandlingen varer 12 uger.

Alternative behandlinger

• Akupunktur, homøopati, hypnoterapi og laserterapi:Blandt alternative behandlinger for rygning nævnes blandt andet akupunktur, homøopati, hypnoterapi og laserterapi. Selvom det ikke er tilstrækkeligt bevist, at disse terapier hjælper, er der folk, der siger, de har haft gavn af dem. Det er individuelt at finde den rette metode til at stoppe med at ryge.
• Apps:Der findes forskellige apps, som kan hjælpe dig under rygestop. De giver tips til, hvordan du undgår at begynde at ryge igen, og hvordan du kan holde ud. Hos nogle kan du indstille hjælpelinjer. De viser, hvor længe du ikke har røget, og fordelene ved det.
• Online muligheder:Der findes også spil og kurser online, de har en støttende funktion. Der er også programmer til at stoppe på egen hånd.
• E-cigaret:Der er endnu ikke videnskabeligt bevis for, om e-cigaretten er god eller dårlig for helbredet. E-cigaretten er elektronisk og minder om en rigtig cigaret, den indeholder også nikotin. Fordelen er, at du langsomt kan trappe ned på nikotinen, ulempen kan være, at du med e-cigaretten holder fast i de mekanismer, der hænger sammen med rygning.

Livsstilsændringer

Livsstilsændringer for folk, der stopper med at ryge eller er stoppet, er meget personlige og afhænger af de vaner, du har fået gennem tiden, mens du (stadig) røg. Disse vaner skal derfor brydes. Derudover er det en god idé at leve sundt. En sund livsstil betyder, at du lever så sundt og regelmæssigt som muligt med varieret kost og drikker nok vand. Få nok søvn, undgå stress og dyrk motion regelmæssigt. Skær ned på alkohol og kaffe. Sørg for at slappe af.

https://www.rokeninfo.nl/

https://www.jellinek.nl/vraag-antwoord/welke-stoffen-zitten-er-naast-teer-en-nicotine-in-tabaksrook/

https://www.prostop.nl/waarom-roken-mensen-eigenlijk/

https://stichtingstopbewust.nl/information-advies/gezondheid/

https://www.ikstopnu.nl/stoppen-met-roken/

https://www.ikstopnu.nl/stoppen-met-roken/apps/

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/stoppen_met_roken

https://www.brijder.nl/hulp-bij-verslaving/middelen/roken