Vi indsamler og behandler følgende oplysninger:
Oplysninger som du selv giver os.
Dette er oplysninger om dig, som du har givet ved at udfylde formularer på vores website, www.dokteronline.com (websitet), eller telefonisk, via e-mail eller på anden vis har kommunikeret til os. Dette omfatter oplysninger, som du giver, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, opretter en konto, afgiver en ordre, kontakter kundeservice eller deltager i andre (interaktive) funktioner på vores website. Vi behandler bl.a. følgende oplysninger:
- NAW-data
- Telefonnummer
- Fakturerings- og/eller leveringsadresse
- E-mailadresse
- Betalingsoplysninger (bankkontonummer/kreditkortoplysninger)
- Køn
- Fødselsdato
- Tekniske oplysninger som f.eks. en IP-adresse
- Medicinske oplysninger (recepter)
Disse oplysninger bruges bl.a. til:
- at give adgang til (din personlige konto på) websitet;
- at oprette en konto, give adgang til tjenester og kommunikere med dig;
- om nødvendigt at informere dig (digitalt) om eHealth-spørgsmål og relaterede emner;
- at informere dig om ændringer i vores eller lægers og/eller apotekers tjenesteydelse;
- organisering, håndtering og kontrol af den ordre, du har givet os; udførelse af identitetskontrol (hvor nødvendigt).
Særlige personlige oplysninger, som du selv har givet os.
Dette er oplysninger, som du har givet os ved at udfylde formularer på vores website eller kommunikeret til os via telefon, e-mail eller på anden vis. Særlige personlige oplysninger, som du giver som en del af det medicinske spørgeskema. Dette omfatter oplysninger om sundhed, medicinsk historie og/eller sexliv. Vi indsamler udelukkende disse data til gavn for læger og/eller apoteker.
Disse oplysninger bruges bl.a. til:
- at tillade uafhængige læger, som vi har adgang til, at give dig en online konsultation på din anmodning;
- at tillade uafhængige apoteker, som vi har adgang til, at sælge og levere bestemte lægemidler på din anmodning.
Udover medicinske data behandler vi også personlige oplysninger, som du giver i forbindelse med særlige kampagner, såsom Tell a Friend. Når en ven tilmelder sig via en kundes personlige link, bruges en unik kode (UUID) til at knytte denne tilmelding til kunden. Denne kode vil kun blive brugt til at tildele belønningen til kunden, når vennen har tilmeldt sig. Ved at indsende tilmeldingsformularen accepterer vennen denne tilknytning.
Oplysninger som vi indsamler om dig.
Dette omfatter oplysninger, som vi indsamler om dig, når du besøger vores website. Hvor det er nødvendigt, gør vi kun dette, når vi har modtaget din tilladelse - f.eks. efter at have accepteret placeringen af cookies. De oplysninger, vi indsamler, omfatter bl.a.: tekniske oplysninger, f.eks. IP-adressen, dine loginoplysninger, typen og versionen af din browser, typen og versionen af browser-plug-in, operativsystem og platform; oplysninger om dit besøg, f.eks. de sider, du besøger på vores website (herunder varighed, dato og klokkeslæt), viste produkter, oplysninger om sideinteraktion (såsom navigation, klik og musestyring) samt det telefonnummer, der bruges, når du ringer til vores kundeservice.
Disse oplysninger bruges bl.a. til:
- styringen af vores websted og til interne aktiviteter, herunder problemløsning, dataanalyse, test, undersøgelse, statistiske og forskningsformål;
- forbedring af vores website, herunder hvordan indhold vises på den mest effektive måde for dig og din computer;
- at give dig mulighed for at deltage i interaktive funktioner på vores website og/eller tjenesteydelser;
- beskyttelse af vores website;
- levering af relevante oplysninger for dig og måling af effektiviteten deraf;
- at komme med forslag og anbefalinger til dig og andre brugere af vores website om varer eller tjenesteydelser, der kan interessere dig eller dem.
Oplysninger som vi modtager via andre kilder. Dette er oplysninger, som vi modtager om dig fra udvalgte tredjeparter (såsom forretningspartnere, partnere inden for tekniske, betalings- og leveringstjenesteydelser, annoncenetværk, analyseudbydere, udbydere af søgeoplysninger, udbydere af identitetskontrol, kreditoplysningsbureauer).
Disse oplysninger bruges bl.a. til:
- at kombinere disse oplysninger med oplysninger, som du giver os, og oplysninger, som vi indsamler om dig. Vi kan bruge disse oplysninger og de kombinerede oplysninger til de herover beskrevne formål.
Grundlag for databehandling
Vi indsamler og behandler dine personlige oplysninger i forbindelse med oprettelse og/eller gennemførelse af din ordre på Dokteronline, opfyldelse af en juridisk forpligtelse (som f.eks. kontrol af din identitet), for at sikre en vital interesse for dig og/eller en legitim forretningsinteresse for os. Hvis et af de førnævnte grundlag ikke er relevante, vil vi bede dig om fri og specifik tilladelse til at behandle dine oplysninger. Vi beder altid om din tilladelse til at behandle særlige personlige oplysninger.
Overdragelse til tredjeparter
Vi overdrager dine personlige oplysninger til tredjeparter ("behandlere") og til virksomheder tilknyttet Dokteronline med henblik på at udføre og kontrollere rettigheder og forpligtelser iht. den aftale, der er indgået med dig - herunder tjenesteydelser og betalinger. Vi har indgået aftaler med førnævnte tredjeparter, hvori vi sikrer, at disse tredjeparters videre behandling af personlige oplysninger også er i overensstemmelse med den gældende fortrolighedslovgivning. Derudover overdrager Dokteronline dine personlige oplysninger til andre tredjeparter; primært til markedsføringsformål. Dette gør vi alene med din udtrykkelige tilladelse.
Lægerne og apotekerne, som vi har adgang til, udfører deres arbejde uafhængigt af Dokteronline, og uden at Dokteronline på nogen måde er ansvarlig for karakteren og/eller kvaliteten af de tjenesteydelser og/eller produkter, der leveres. Med henblik på de anmodede online konsultationer og/eller produkter indsamler Dokteronline dine (medicinske) personlige oplysninger til lægen og/eller apoteket. Disse oplysninger befinder sig i et sikkert miljø på Dokteronlines servere. Medarbejdere hos Dokteronline har ikke adgang til disse medicinske oplysninger. De pågældende personlige oplysninger samt dit historiske lægemiddelforbrug er kun tilgængelige for de pågældende læger og/eller apotekere, der er uafhængigt ansvarlig for databehandlingen. Vi har lavet en aftale med lægerne og apotekerne om at værne om dit privatliv/privatlivsrettigheder. Dine medicinske oplysninger bliver aldrig delt yderligere med tredjeparter.
Nyhedsbrev
Vi tilbyder et nyhedsbrev, som vi bruger til at informere interesserede parter om eHealth generelt og/eller vores tjenesteydelser. Du kan tilmelde dig dette nyhedsbrev på vores website. Dette nyhedsbrev kan indeholde oplysninger, der er specifikt målrettet dig – f.eks. gennem "profilering". Hvert nyhedsbrev indeholder et link, som du kan bruge til at framelde dig nyhedsbrevet.
Servicemeddelelse
Når du bruger vores tjenesteydelser, vil din e-mailadresse automatisk blive føjet til en kontaktliste, så vi kan sende dig en servicemeddelelse via e-mail vedrørende en indgået aftale (en "ordre") om statussen på en ordre, om justeringer og hændelser på vores website eller vores tjenesteydelser og om oplysninger vedrørende tjenesteydelser, du tidligere modtaget. Vi kan også på denne måde give dig oplysninger om tidligere ordrer, som du har givet os. Du kan afmelde dig disse servicemeddelelser via afmeldingslinket, der findes i hver servicemeddelelse.
Telefonisk kontakt
Dokteronline bruger dit telefonnummer til at kontakte dig – hvis nødvendigt – med spørgsmål og/eller opdateringer om den ordre, du har afgivet. Dokteronline kan også kontakte dig telefonisk vedrørende de tjenester, der tilbydes af Dokteronline. Vi ringer kun til dig, hvis du gav udtrykkelig tilladelse til dette, da du oprettede din konto. I hver telefonsamtale har du mulighed for at gøre indsigelse mod den telefoniske henvendelse og tilbagetrække den tilladelse, du tidligere har givet.
Offentliggørelse
Vi offentliggør ikke dine (personlige) oplysninger.
Overførsel til lande uden for EU
Dokteronline har en verdensomspændende teknisk infrastruktur. Selvom Dokteronline så vidt muligt forsøger at undgå dette, kan dine (personlige) oplysninger blive overført til lande uden for EU, hvor reglerne om beskyttelse af personlige oplysninger muligvis ikke tilbyder den samme beskyttelse som i EU. Et eksempel på dette er brugen af Google Analytics eller Amazon-cloudtjenester, hvor dine oplysninger kan overføres til eller opbevares i USA. Du accepterer hermed, i det omfang det er nødvendigt, at dine (personlige) oplysninger kan overføres til USA eller andre lande uden for Europa. I sådanne tilfælde vil Dokteronline dog træffe passende foranstaltninger, der med rimelighed er nødvendige for at sikre, at dine oplysninger beskyttes bedst muligt, såsom at indgå modelkontrakter med de pågældende virksomheder, hvori der er fastlagt klare aftaler om brugen og sikkerheden af dine personlige oplysninger.
Klarna-betalingsmetode
Du kan betale via Klarna. Klarna kan udføre en kreditvurdering, hvortil (personlige) oplysninger vil blive behandlet. Oplysninger om Klarna er som følger: Klarna Bank AB, registreringsnummer 556737-0431, Sveavägen 46, 111 34 Stockholm, Sverige.