Trombose

Trombose er en blodprop, der blokerer en (puls)åre. Normalt størkner blodet kun, når du får et sår, så det kan lukke såret. Ved trombose størkner blodet uden, at der er et sår. Blodproppen bliver for stor, vokser videre og kan også løsne sig og skabe en blokering enten der, hvor den opstod, eller et andet sted i blodkarret.

Der findes to hovedtyper trombose: arteriel trombose, som sidder i pulsårerne, og venøs trombose, som sidder i venerne.

Arteriel trombose

Pulsårerne sørger for blodforsyningen til hjertemusklen. Arteriel trombose sker især i kranspulsårerne. Når det sker, får du et hjerteanfald. Hvis lungearterierne bliver blokeret, kan det give en lungeemboli. Trombose i halspulsårerne kan føre til en blodprop i hjernen.

Venøs trombose

Der er to slags venøs trombose:

• Overfladisk venøs trombose
• Dyb venøs trombose

I kroppen har du både overfladiske og dybe vener. Ved overfladisk venøs trombose sidder blodproppen lige under huden. Det sker oftest i benet. Her opstår der betændelse. Du kan kende betændelsen på røde pletter, hævelse og smerter i venen.

Ved dyb venøs trombose er det de dybere vener i kroppen, der er ramt. De ligger mellem musklerne og fører blodet tilbage til hjertet. Blodpropper på denne vej kan give alvorlige problemer. Blodet kan ende i lungerne og give en lungeemboli.

Der findes forskellige typer trombose, som hver især giver forskellige symptomer.

Tromboseben & trombosearm:

• Stram hud
• Lokal smerte
• Pludselig hævelse
• Varm eller tung fornemmelse
• Røde, hvide eller blå mærker
• Kramper
• Skinnende hud

Lungeemboli:

• Åndenød
• Smerter mellem skulderbladene
• Trykken for brystet
• Høj kropstemperatur
• Hoste, eventuelt med blod
• Brystsmerter
• Høj puls

Der er tre ting, der kan give trombose og forstyrre koagulationsprocessen. De kaldes Virchows triade. Der er tale om trombose, hvis blodet løber langsommere, eller hvis blodets sammensætning ændres på grund af skade på et blodkar. Årsagerne kan fx være:

• Rygning
• Graviditet
• Brug af p-piller
• Skadede blodkar
• Operationer under bedøvelse
• Arvelige defekter i koagulationssystemet
• Høj alder
• Kræft
• May-Thurner syndrom
• Atrieflimren
• At sidde stille i lang tid (fx i flyet)
• Ikke bruge arme eller ben i længere tid

Både ændringer i livsstil og medicin kan hjælpe mod trombose.

Hvad kan du selv gøre mod trombose?

En sund livsstil er super vigtig. Så øger du chancen for sunde blodkar. Tænk fx på:

• Sund og varieret kost
• Ikke ryge
• Undgå overvægt
• Undgå stramt tøj
• Læg benene op, når du sidder stille
• Drik masser af vand
• Få nok motion

Hvordan konstateres trombose?

Trombose behandles altid med medicin, men før du får medicin, er det vigtigt at få stillet en diagnose.

Hvis du har symptomer, der tyder på trombose, vil lægen først tage en snak med dig og tage en blodprøve. Blodprøven er vigtig for den videre undersøgelse. Hvis det viser sig, at du er i risiko for trombose, kan der laves en ultralydsundersøgelse, duplexscanning eller angiografi. Ved mistanke om lungeemboli kan lægen vælge at lave en lungescanning.

Medicin mod trombose

Der findes mange slags behandling mod trombose. Man bruger antikoagulerende medicin og måske en elastisk kompressionsstrømpe. Antikoagulerende medicin kender du måske som blodfortyndende medicin. De kan mindske risikoen for trombose eller forhindre, at en trombose bliver værre. Kroppen skal til sidst selv opløse blodproppen.

Nogle eksempler på medicin:

• Heparin: gives som indsprøjtning under huden og virker med det samme.
• Kummariner: hæmmer virkningen af vitamin K. Vitamin K er nødvendig for at danne koagulationsproteiner.
• Blodpladehæmmere: det er milde antikoagulerende midler.
• DOAC: hæmmer koagulationsproteinerne.

Hvis du har tromboseben, får du en elastisk strømpe, der passer til dig. Strømpen hjælper med at forhindre, at benet hæver op, og at du får åreknuder. Om aftenen og natten må du tage strømpen af. Læger anbefaler som regel at bruge strømpen i længere tid.

Mange går rundt med risiko for trombose. Det kan være arveligt, men det kan også handle om, hvordan du bevæger dig. Musklerne kan i længere tid trykke på blodkarrene, hvilket kan føre til koagulation. Det kan også ske, hvis du dyrker sport eller har en gravid mave, der trykker på karrene.

Det hjælper at leve sundt og ikke stå eller sidde for længe i samme stilling. Da der kan være flere årsager, er det smart at leve så sundt som muligt.

Har du spørgsmål om trombose? Dokteronline.com kan hjælpe dig. På vores hjemmeside kan du booke en konsultation med en registreret EU-læge, som kan vejlede dig og om nødvendigt ordinere den rette behandling.

https://harteraad.nl/aandoeningen/trombose/?gclid=CjwKCAjwuvmHBhAxEiwAWAYj-JebDxKJ8noGrBnHeUwNy5Op7Ugn7bGKJaB2s1sHfCjLab5Ky3TUjxoC6s4QAvD_BwE

https://www.trombosestichting.nl/trombose/wat-is-trombose/

https://denationaletrombosedienst.nl/algemeen/actueel/trombose-herkennen-og-forebygge/#:~:text=Bij trombose onderscheiden we twee hoofdvormen%3A Arteriële trombose,(krans)slagaderen Veneuze trombose – trombusvorming in de aderen

https://www.hartstichting.nl/hart-en-vaatziekten/trombose

https://trombosegids.nl/oorzaken-trombose/#:~:text=Mocht je last hebben van boezemfibrilleren%2C een hartritmestoornis%2C,ook meer risico op het krijgen van trombose