Osteoporose

Osteoporose, også kendt som knogleskørhed, er en tilstand, hvor der bliver nedbrudt mere knoglevæv, end der bliver dannet. Det betyder, at knoglerne mister styrke, og risikoen for knoglebrud og sammenfald af ryghvirvlerne bliver større.

Behandlinger ved osteoporose

Ingen produkter fundet for dette filter
Årsager til osteoporose

Osteoporose ses oftere hos ældre. Når man bliver ældre, ændrer balancen mellem dannelse og nedbrydning af knogler sig. Kvinder i eller efter overgangsalderen er ekstra udsatte for osteoporose: fordi østrogenniveauet falder, nedbrydes der mere knoglevæv hos dem. Andre grunde til primær osteoporose er for eksempel:

  • En ensidig kost (for få calciumholdige fødevarer);
  • For lidt fysisk aktivitet;
  • Mangel på sollys. Kroppen danner D-vitamin, når man får sol, og D-vitamin er vigtigt for at optage calcium fra kosten.

En bestemt sygdom eller brug af medicin kan også give osteoporose. Hvis det er tilfældet, kaldes det sekundær osteoporose.

Symptomer på osteoporose

Skøre knogler brækker nemmere, nogle gange endda uden nogen tydelig grund. Ryghvirvlerne kan også falde sammen. Det kan give rygsmerter, krum ryg eller lavere højde ('man krymper'). Muskelømhed, nervesmerter og problemer med organerne kan også opstå på grund af den ændrede kropsholdning. En læge kan måle knogletætheden for at finde ud af, om man har osteoporose.

Forebyggelse og behandling af osteoporose

En sund kost med masser af calcium (mejeriprodukter, nødder, grøntsager) sammen med nok motion udendørs kan hjælpe med at forebygge knogleskørhed. Et tilskud med calcium og/eller D3-vitamin kan virke forebyggende, men bruges også som ekstra behandling, hvis man allerede har osteoporose. Ved knogleskørhed kan lægen ordinere medicin mod knogleskørhed, som indeholder bisfosfonater. De her lægemidler hjælper med at øge knoglemassen.

Hvordan virker Dokteronline?

Vælg en behandling og få rådgivning uden venteværelse eller bøvl.

Læs mere
  1. Vælg din behandling

  2. Udfyld et medicinsk spørgeskema

  3. Lægen kigger på din anmodning

  4. Levering lige til døren

Læs mere