Nogle af de ting, der kan give hukommelsestab, er:
- Alderdom
- Demens
- Hjerneskade
- Alkohol- eller stofmisbrug
- Slagtilfælde
- Depression
- Brug af medicin
- Stress
- Mangel på vitaminer eller væske
Alderdom
Når man bliver ældre, får man helt naturligt sværere ved at huske. Som regel har det dog ikke stor betydning for hverdagen. Ældre klarer sig ofte med et par huskeregler. Forskellen på hukommelsestab på grund af alder og på grund af demens ligger i tempoet:
- Ved demens bliver hukommelsen meget hurtigere og mere alvorligt dårlig. På få måneder eller et år kan store dele af hukommelsen forsvinde.
- Hukommelsestab på grund af alder bliver ikke meget værre og holder sig ofte på samme niveau i mange år.
Demens
Demens er egentlig en fællesbetegnelse for en række symptomer eller sygdomme, hvor hjernen ikke længere kan behandle information rigtigt. Det dækker over cirka halvtreds sygdomme, hvor Alzheimers sygdom er den mest kendte.
Demens skyldes, at nervecellerne i hjernen bliver ødelagt. Hvor hurtigt hjernen forværres, er forskelligt fra person til person. Nogle kan leve ret normalt i mange år. Ud over hukommelsesproblemer har folk med demens også problemer med at tænke og tale samt ændret personlighed.
En hjerneskade
Hukommelsestab kan også komme efter en hjerneskade. Her taler man om et hul i hukommelsen. Hvor længe hukommelsestabet varer, afhænger af hvor alvorlig og hvor skaden sidder. Denne type hukommelsestab kan deles op i anterograd og retrograd amnesi, som nævnt tidligere.
Alkohol & stoffer
For meget alkohol eller stoffer kan også give hukommelsestab. Alkohol dæmper alle hjerneceller, så de fungerer anderledes, og på sigt kan nogle af dem dø. Mange års for meget alkohol får hjernen til at skrumpe. Også stofmisbrug kan give varig hjerneskade.
Du kan også få blackout, hvis du har drukket meget alkohol. Så kan du ikke huske, hvad der er sket, eller hvad du har lavet. Det er faktisk en forstyrrelse af korttidshukommelsen.
Slagtilfælde
Nogle får hukommelsestab efter et slagtilfælde. Et slagtilfælde dækker over TIA, blodprop i hjernen og hjerneblødning. Her er der problemer med blodforsyningen til hjernen, så en del af hjernen får for lidt ilt. De celler kan dø, og det kan føre til tab af hjernefunktioner.
Depression
Folk med depression kan også opleve hukommelsestab, fordi hjernen faktisk skrumper, så nogle nerver ikke længere kan lave forbindelser. Derfor kan deprimerede have svært ved at huske visse personlige situationer, måske for at beskytte sig mod negative følelser. Det samme gælder for folk, der har oplevet traumer.
Medicin
Nogle typer medicin, som sovemedicin og medicin mod angst, kan give hukommelsestab og koncentrationsbesvær. Også kombinationen af flere slags medicin kan give hukommelsesproblemer.
Stress
Folk, der er stressede, har tit problemer med hukommelsen, fordi hjernen i den tilstand ikke har overskud til at bruge hukommelsen optimalt, så man glemmer ting og danner færre nye minder.
Vitamin- eller væskemangel
Mangel på vitaminer eller væske kan også give hukommelsesproblemer. Man har fundet ud af, at mangel på B-vitamin (som ofte ses hos folk, der drikker meget alkohol) gør, at hjernen ikke fungerer så godt. Hvis du har for lidt væske i kroppen, mangler du også elektrolytter, og så fungerer hjernen heller ikke optimalt.