Hukommelsestab (koncentration)

Hukommelsestab ses oftest hos ældre, men kan også opstå efter for eksempel en hjerneskade. Alt efter hvad der er årsagen, kan du miste hukommelsen midlertidigt eller permanent.

Behandlinger ved hukommelsestab

Hvad er hukommelsestab?

Hukommelsen gør, at vi kan gemme, bevare og hente (huske) information. Man skelner mellem korttids- og langtidshukommelse.

  • Korttidshukommelsen handler om at gemme ny information midlertidigt. For eksempel at huske et telefonnummer eller din indkøbsliste.
  • Langtidshukommelsen handler om ting, der skete for længe siden. Her kan du for eksempel huske navnet på din folkeskole. Ting, der ikke er vigtige, bliver glemt, mens vigtig information bliver lagret i langtidshukommelsen.

Folk med hukommelsestab kan ikke længere huske information, der ligger i korttids- eller langtidshukommelsen. Hukommelsestab kan have mange årsager og kan både være midlertidigt eller permanent, delvist eller totalt.

Hvilke former for hukommelsestab findes der?

Hukommelsestab kan opdeles sådan her:

  • Anterograd amnesi
  • Retrograd amnesi
  • Midlertidigt hukommelsestab
  • Permanent hukommelsestab
  • Glemsomhed
  • Koncentrationsbesvær

Anterograd amnesi og retrograd amnesi

Hukommelsestab efter skade, som et slagtilfælde, sygdom eller anden lidelse, kan deles op i anterograd amnesi og retrograd amnesi.

  • Ved anterograd amnesi kan man ikke danne nye minder fra tidspunktet for hjerneskaden, men man husker stadig ting fra før skaden.
  • Retrograd amnesi er hukommelsestab, hvor man ikke kan huske gamle minder fra før hjerneskaden, men kan danne nye minder fra tidspunktet for skaden.

Midlertidigt hukommelsestab

Midlertidigt hukommelsestab varer som regel ikke mere end 24 timer og forsvinder af sig selv. Du kan midlertidigt ikke huske, hvad du har lavet de sidste dage, og du kan heller ikke lagre ny information, men ellers fungerer du normalt.

Den præcise årsag kender man ikke endnu, men det hænger sammen med blodforsyningen til hjernen, følelsesmæssig stress og personlighedstræk. Det ses mest hos kvinder i overgangsalderen.

Permanent hukommelsestab

Permanent hukommelsestab skyldes oftest demens. Hvis du tager visse typer medicin, er stresset eller bliver ældre, kan du også blive glemsom og få svært ved at koncentrere dig. De her typer hukommelsesproblemer kan dog ofte løses, hvis du tager fat i årsagen.

Symptomer på hukommelsestab

Du kan kende hukommelsestab på:

  • Glemsomhed
  • Hukommelsestab
  • Problemer med at tænke og tale
  • Ændret personlighed
  • Problemer med daglige opgaver
  • At forlægge ting
  • Uro

Ud over glemsomhed og hukommelsestab har folk med demens også problemer med at tænke og tale. En dement person kan for eksempel gentage det, de lige har sagt, og glemme helt simple ord.

Mange mister også ofte ting, fordi de glemmer, hvor de har lagt dem. Det kan give uro.

Det kan blive svært at klare almindelige daglige ting, som for eksempel at lave kaffe.

Ofte ændrer personligheden sig også hos folk med demens: de kan blive forvirrede, mistroiske, deprimerede eller ængstelige. Nogle følelser kan opstå pludseligt, og man kan gøre ting, man ellers aldrig ville have gjort.

Hvad er årsagerne til hukommelsestab?

Nogle af de ting, der kan give hukommelsestab, er:

  • Alderdom
  • Demens
  • Hjerneskade
  • Alkohol- eller stofmisbrug
  • Slagtilfælde
  • Depression
  • Brug af medicin
  • Stress
  • Mangel på vitaminer eller væske

Alderdom

Når man bliver ældre, får man helt naturligt sværere ved at huske. Som regel har det dog ikke stor betydning for hverdagen. Ældre klarer sig ofte med et par huskeregler. Forskellen på hukommelsestab på grund af alder og på grund af demens ligger i tempoet:

  • Ved demens bliver hukommelsen meget hurtigere og mere alvorligt dårlig. På få måneder eller et år kan store dele af hukommelsen forsvinde.
  • Hukommelsestab på grund af alder bliver ikke meget værre og holder sig ofte på samme niveau i mange år.

Demens

Demens er egentlig en fællesbetegnelse for en række symptomer eller sygdomme, hvor hjernen ikke længere kan behandle information rigtigt. Det dækker over cirka halvtreds sygdomme, hvor Alzheimers sygdom er den mest kendte.

Demens skyldes, at nervecellerne i hjernen bliver ødelagt. Hvor hurtigt hjernen forværres, er forskelligt fra person til person. Nogle kan leve ret normalt i mange år. Ud over hukommelsesproblemer har folk med demens også problemer med at tænke og tale samt ændret personlighed.

En hjerneskade

Hukommelsestab kan også komme efter en hjerneskade. Her taler man om et hul i hukommelsen. Hvor længe hukommelsestabet varer, afhænger af hvor alvorlig og hvor skaden sidder. Denne type hukommelsestab kan deles op i anterograd og retrograd amnesi, som nævnt tidligere.

Alkohol & stoffer

For meget alkohol eller stoffer kan også give hukommelsestab. Alkohol dæmper alle hjerneceller, så de fungerer anderledes, og på sigt kan nogle af dem dø. Mange års for meget alkohol får hjernen til at skrumpe. Også stofmisbrug kan give varig hjerneskade.

Du kan også få blackout, hvis du har drukket meget alkohol. Så kan du ikke huske, hvad der er sket, eller hvad du har lavet. Det er faktisk en forstyrrelse af korttidshukommelsen.

Slagtilfælde

Nogle får hukommelsestab efter et slagtilfælde. Et slagtilfælde dækker over TIA, blodprop i hjernen og hjerneblødning. Her er der problemer med blodforsyningen til hjernen, så en del af hjernen får for lidt ilt. De celler kan dø, og det kan føre til tab af hjernefunktioner.

Depression

Folk med depression kan også opleve hukommelsestab, fordi hjernen faktisk skrumper, så nogle nerver ikke længere kan lave forbindelser. Derfor kan deprimerede have svært ved at huske visse personlige situationer, måske for at beskytte sig mod negative følelser. Det samme gælder for folk, der har oplevet traumer.

Medicin

Nogle typer medicin, som sovemedicin og medicin mod angst, kan give hukommelsestab og koncentrationsbesvær. Også kombinationen af flere slags medicin kan give hukommelsesproblemer.

Stress

Folk, der er stressede, har tit problemer med hukommelsen, fordi hjernen i den tilstand ikke har overskud til at bruge hukommelsen optimalt, så man glemmer ting og danner færre nye minder.

Vitamin- eller væskemangel

Mangel på vitaminer eller væske kan også give hukommelsesproblemer. Man har fundet ud af, at mangel på B-vitamin (som ofte ses hos folk, der drikker meget alkohol) gør, at hjernen ikke fungerer så godt. Hvis du har for lidt væske i kroppen, mangler du også elektrolytter, og så fungerer hjernen heller ikke optimalt.

Kan jeg selv gøre noget mod hukommelsestab?

Det er vigtigt at holde sig i gang og fortsætte med daglige aktiviteter, så godt du kan. Prøv at undgå at isolere dig. Spis sundt og nok, for hjernen bruger 20 til 30 % af al energi fra kroppen.

Hvilke behandlinger findes der?

Der forskes stadig i behandling af demens, som Alzheimers sygdom. Lige nu findes der ikke medicin, der kan helbrede sygdommen. Men der findes medicin, der kan bremse udviklingen. Eksempler er:

  • Galantamin
  • Rivastigmin
  • Donepezil
  • Memantin

Galantamin, rivastigmin og donepezil bruges ved let til moderat Alzheimers sygdom. De bruges også ved alle stadier af Parkinson-demens og Lewy body-demens. Memantin kan bruges ved moderat til svær Alzheimers sygdom. Husk, at en tidlig diagnose af demens er vigtig for en god behandling. Jo før du starter med medicin, jo bedre kan sygdommen bremses.

Alternative behandlinger

Der findes også mange alternative behandlinger mod hukommelsesproblemer, som plantebaserede kosttilskud. Eksempler er:

  • Grøn te
  • Kokosolie
  • Bredesen-protokollen
  • Den kinesiske urt ginkgo biloba
  • Gurkemeje
  • Oxytocin (krammehormonet)
  • Forskellige vitaminer og kosttilskud
  • Cannabis og hash

Effekten af de her alternative behandlinger er dog ikke videnskabeligt bevist. Husk også, at for meget vitaminer og kosttilskud kan være skadeligt. Snak derfor altid med din læge, før du går i gang med det.

Yderligere risici og bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger ved medicin, der bremser demens, er:

  • Problemer med mave og tarm
  • Vægttab
  • Depression
  • Søvnighed
  • Svimmelhed.

Kontakt altid din læge, hvis bivirkningerne varer ved i lang tid eller bliver slemme.

Hvordan kan man forebygge hukommelsestab?

Hukommelsestab på grund af demens kan forebygges ved at leve sundere. Først og fremmest bør du stoppe med at ryge, da rygning øger risikoen for Alzheimers sygdom med 45 %. Overvægt øger også risikoen for demens. Højt kolesteroltal giver større risiko for hjerte-kar-sygdomme, som igen kan øge risikoen for demens.

Undgå også for meget alkohol og stoffer. At drikke mere end 1 glas alkohol om dagen har allerede negative effekter på sundheden. Nok motion er også vigtigt for en bedre blodcirkulation. Hold hjernen i gang, for eksempel ved at tage et nyt kursus eller holde kontakt med venner og familie.

Har du stadig spørgsmål om hukommelsestab? Dokteronline.com kan hjælpe dig. På vores hjemmeside kan du booke en konsultation med en registreret EU-læge, som kan vejlede dig og om nødvendigt ordinere den rette behandling.

Kilder

Hvordan virker Dokteronline?

Vælg en behandling og få rådgivning uden venteværelse eller bøvl.

Læs mere
  1. Vælg din behandling

  2. Udfyld et medicinsk spørgeskema

  3. Lægen kigger på din anmodning

  4. Levering lige til døren

Læs mere