Bakterielle infektioner

Infektioner kan komme af bakterier, der findes i kroppen og har formeret sig. Bakterier kan ikke ses med det blotte øje, men vi er i kontakt med dem hver dag. Alligevel bliver vi ikke altid syge. Det skyldes, at vores immunforsvar beskytter os, og fordi de her bakterier ikke altid er skadelige; der er altid bakterier i kroppen, som faktisk hjælper os. For eksempel hjælper de med at fordøje maden i tarmene og beskytter huden mod skadelige bakterier.

Men hvis sygdomsfremkaldende bakterier kommer ind i kroppen, laver kroppen flere hvide blodlegemer for at beskytte os mod infektion. Hvis bakterierne formerer sig hurtigere, end kroppen kan lave hvide blodlegemer, bliver vi syge. Bakterierne kan så give en infektion som for eksempel lungebetændelse.

Det er tit med feber. En lungebetændelse eller hjerteklapbetændelse kan være livsfarlig, hvis man ikke får antibiotika. Kroppen kan nemlig ikke eller næsten ikke selv klare den slags sygdom. Antibiotika kan derfor redde liv. Nogle gange er det nok bare at holde sengen eller tage det roligt for at komme sig over en bakteriel infektion.

Det kommer an på symptomerne og typen af bakteriel infektion, hvilket antibiotikum der er bedst til at bekæmpe betændelsen. Nogle gange skal man sende urin eller pus til et laboratorie for at finde ud af, hvilken bakterie der giver infektionen, og hvilket antibiotikum der skal bruges. Hver bakterie er nemlig bygget forskelligt op.

Bakterielle infektioner skyldes bakterier.

De mest almindelige bakterielle infektioner er:

• Lungebetændelse;
• Halsbetændelse;
• Mellemørebetændelse;
• Blærebetændelse;
• Hudinfektioner;
• Tarmbetændelse;
• Øjenbetændelse

Lungebetændelse

Ved lungebetændelse er de små luftveje og lungeblærer betændte. Folk med lungebetændelse har hoste, åndenød, feber og føler sig trætte. Lungebetændelse kan skyldes både bakterier og virus, og hvis det er virus, er det tit influenzavirus.

Det giver mere slim i lungerne, så man optager mindre ilt og bliver forpustet. Hvis lungebetændelsen skyldes bakterier, vil lægen give dig en antibiotikakur. Det er ofte ikke til at vide, om lungebetændelsen skyldes virus eller bakterier, og fordi det sidste kan være ret alvorligt, vælger lægen tit at give antibiotika for en sikkerheds skyld.

Halsbetændelse

Halsbetændelse kan også skyldes enten virus eller bakterier. Typiske symptomer er: ondt eller brændende fornemmelse i halsen, smerter når man synker, feber, hævede kirtler, hæs stemme og nogle gange ørepine. Ved bakteriel halsbetændelse er mandlerne også betændte, det skyldes oftest streptokokker og gør ret ondt.

Mellemørebetændelse

Mellemørebetændelse, altså ørepine, ses især hos børn under fem år. Ofte går det over af sig selv efter 2-3 dage. Betændelsen kan komme af forkølelsesvirus, der kommer ind i mellemøret, eller af bakterier som Streptococcus pneumoniae, der sætter sig i mellemøret. Fordi trykket i mellemøret stiger, buer trommehinden ud, og det kan gøre virkelig ondt.

Blærebetændelse

Ved blærebetændelse er slimhinden i blæren betændt. Det skyldes tit bakterier fra tarmen, som via urinrøret kommer op i blæren og giver betændelse. Kvinder får oftere og hurtigere blærebetændelse end mænd, fordi deres urinrør er kortere.

Bakteriel hudinfektion

En bakteriel hudinfektion opstår oftest, hvor huden er skadet. Her trænger bakterier ind, som normalt findes på huden, og så bliver huden betændt. Rosen og børnesår er eksempler på hudinfektioner.

Tarmbetændelse

Et virus eller en bakterie kan give betændelse i tarmvæggen, så tarmen optager mindre væske og næring, og det kommer ud som meget tynd afføring. Infektioner i mave-tarmkanalen kan skyldes virus (maveinfluenza), parasitter og bakterier som Salmonella.

Øjenbetændelse

Den mest almindelige øjenbetændelse er betændelse i bindehinden. Det er et tyndt lag, der dækker det hvide i øjet og indersiden af øjenlågene. Øjenbetændelse kan også skyldes både virus og bakterier.

Bakterielle infektioner kan kendes på smerter, træthed, rød eller hævet hud, en følelse af ubehag og nogle gange feber. Lymfeknuderne kan også være hævede, som ved halsbetændelse eller angina. Du kan også få influenzalignende symptomer som muskelsmerter og nedsat appetit.

For at bekæmpe en bakteriel infektion er det altid en god idé at hvile så meget som muligt og drikke rigeligt. Kontakt din læge, hvis symptomerne bliver værre eller ikke forsvinder, eller hvis du har feber. Lægen vil undersøge dig og måske give dig antibiotika for at behandle infektionen og slå bakterierne ihjel.

Hvis lægen har fundet ud af, at din infektion skyldes bakterier, får du antibiotika.

Bekæmpelse af bakterielle infektioner med antibiotika

Antibiotika deles generelt op i smalspektrede og bredspektrede. Smalspektrede antibiotika virker kun på bestemte bakterier. Bredspektrede antibiotika slår flere slags bakterier ihjel på én gang. Læger vil helst give smalspektrede antibiotika, fordi de dræber færre af de gode bakterier, og der er derfor færre bivirkninger. Men de kan kun gives, hvis man ved, hvilken bakterie der giver betændelsen. Hvis ikke, er bredspektrede antibiotika et godt valg, fordi de virker på flere slags bakterier. Ulempen er, at der kan komme flere bivirkninger som mave- og tarmproblemer, fordi de gode bakterier i tarmen også bliver slået ihjel.

Hvor betændelsen sidder i kroppen, har også betydning for, hvilket antibiotikum lægen vælger. Nogle væv reagerer bedre på bestemte slags antibiotika. Lægen skal vælge et antibiotikum, der kan komme ind i det rigtige væv.

Antibiotika gives altid af lægen og kun, hvis det virkelig er nødvendigt, for eksempel hvis du ikke selv kan bekæmpe infektionen. Læger vil helst ikke give antibiotika for hurtigt, fordi de vil undgå resistens. Det betyder, at bakterierne vænner sig til medicinen og ikke længere reagerer på den. Så kan det antibiotikum ikke længere bruges mod den bakterie, heller ikke hos andre.

Antibiotikaresistens

Bakterier kan også langsomt blive resistente. Det sker især, hvis man bruger samme slags antibiotika mange gange eller i lang tid. Antibiotikaresistens kan give farlige situationer, og i værste fald kan bakterielle infektioner i fremtiden ikke længere behandles, hvilket kan være livstruende.

Da antibiotika kun slår bakterier ihjel og ikke virus, får du ikke denne medicin, hvis du har influenza, er forkølet eller har skoldkopper. Brug altid medicinen, som lægen har sagt, og tag hele kuren, også selvom du har det bedre efter et par dage. Ellers kan infektionen komme igen, fordi ikke alle bakterier er væk endnu. En kur varer cirka 5 til 10 dage, alt efter hvilken infektion du har.

Generelt giver antibiotika få bivirkninger, især de smalspektrede. Ved bredspektrede antibiotika er der oftere bivirkninger, fordi de også slår de gode bakterier i tarmen ihjel. Tynd afføring er dog ikke altid en bivirkning af medicinen, det kan også skyldes infektionen.

De mest almindelige bivirkninger ved antibiotika er:

• Diarré eller tynd afføring;
• Overfølsomhed eller allergisk reaktion.

Hvis du er overfølsom over for et bestemt antibiotikum, kan du få røde pletter på huden, kløe eller feber. Det kan være tegn på allergi, men behøver ikke at være det. Kontakt din læge, som kan finde ud af, om det skyldes overfølsomhed over for det antibiotikum, du bruger.

Antibiotika fra gruppen tetracykliner, som doxycyclin og minocyclin, kan gøre dig mere følsom over for sollys. Så bliver du hurtigere solskoldet, også selvom du normalt ikke bliver det. Det står i indlægssedlen. Undgå derfor solen så meget som muligt, og brug en solcreme med høj faktor, også selvom det er overskyet.

Hvis du ved, at du er overfølsom over for et antibiotikum, skal du sige det til lægen. Også hvis du har andre symptomer, der ikke forsvinder efter 1-2 dage, er det en god idé at kontakte lægen.

Det er ofte ikke muligt at undgå bakterielle infektioner helt. Men du kan tage nogle forholdsregler for at undgå visse infektioner. Det er kendt, at folk der ryger og ofte drikker alkohol, har større risiko for at få lungebetændelse.

Du kan også sørge for, at dit immunforsvar er stærkt, så kroppen bedre kan fjerne skadelige bakterier, der kommer ind. Derudover kan du undgå at blive smittet med Salmonella ved at have god hygiejne og vaske hænderne tit. Du kan også desinficere sår på huden med jod eller alkohol for at undgå betændelse.

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/bacteriele_huidinfecties

https://www.apotheek.nl/zorg-van-de-apotheker/uw-apotheker-geeft-antwoord/antibiotica