Astma

Astma er en kronisk betændelse i luftvejene, hvor luftvejene er snævre og mere følsomme. Folk med astma oplever tit åndenød eller hvæsende vejrtrækning, hoster meget, og de bliver ofte trætte på grund af sygdommen. De ting, der udløser symptomerne, varierer fra person til person, fra sæson til sæson og endda fra dag til dag. De kan deles op i allergiske og ikke-allergiske påvirkninger, og de symptomer, de giver, kommer i korte eller længerevarende anfald.

Man ved stadig ikke helt, hvad der præcist forårsager astma. Men det er tydeligt, at arvelighed spiller en stor rolle. Hvis begge forældre har astma eller allergi, har barnet 70% risiko for at få astma. Hvis kun én af forældrene har allergi eller astma, falder risikoen til 50%. Omgivelserne kan også have betydning for, om man udvikler astma (og allergi) senere i livet. Efter gentagen kontakt med visse stoffer kan man for eksempel udvikle allergi. Men arvelighed er stadig vigtig her. Man skal nemlig have anlægget fra fødslen.

Astma deles op i fire former, som nogle gange kan overlappe. Herunder beskrives de forskellige former kort:

• Allergisk astma: Det er en af de mest almindelige former for astma. Her er du allergisk over for bestemte stoffer og får åndenød, når du indånder dem. Disse stoffer kaldes påvirkninger. Allergiske påvirkninger kan for eksempel være ekskrementer fra husstøvmider, pollen fra træer, græs og ukrudt, skæl fra pelsdyr, skimmelsvampe, bestemte fødevarer (som skaldyr og nødder) og erhvervsrelaterede allergener (fx for malere, frisører, bagere og folk der arbejder med peberfrugt). Når du indånder disse stoffer, danner din krop histamin, som udløser den allergiske reaktion.
• Ikke-allergisk astma: Her får du også åndenød, når du indånder bestemte stoffer, men det er ikke en allergisk reaktion. Kendte ikke-allergiske påvirkninger er virusinfektioner i luftvejene, ændringer i temperatur eller luftfugtighed, tobaksrøg, parfume, sprays, hudplejeprodukter, vaskemidler, stærke lugte (som stege- og malingslugt) og luftforurening (som partikler).
• Anstrengelsesastma: Det sker, når du får åndenød ved fysisk aktivitet. Til denne form for astma kan du få medicin i en inhalator, som du tager, før du begynder at dyrke sport, så du får færre symptomer. Folk med anstrengelsesastma har gavn af at starte stille og roligt op, så lungerne kan vænne sig til at gå fra hvile til aktivitet. Stress og følelser (både gode og dårlige) kan gøre symptomerne værre. Det samme gælder ændringer i temperatur og luftfugtighed. For folk med anstrengelsesastma bliver symptomerne værre af kold og tør luft.
• Alvorlig astma: Det regnes som en særlig form for astma. Heldigvis er der ikke mange, der har alvorlig astma. Denne type astma er svær at styre med medicin og giver derfor ofte mange symptomer, så du tit skal på hospitalet for behandling.

Der er nogle tydelige symptomer på astma. Men det er ikke altid astma, for de her symptomer kan også skyldes andre sygdomme. Her er de mest almindelige:

• Åndenød. Ved et astmaanfald kan du få en skræmmende følelse af, at du ikke kan få vejret. Det skyldes, at dine lunger bliver fyldt med luft, som ikke kan blive skiftet ordentligt ud. Det er som regel ikke farligt. Sæt dig op under et anfald, og sørg for at åbne luftvejene ved at fjerne ting som et tørklæde eller åbne de øverste knapper i skjorten.
• Et meget tydeligt symptom er også hvæsende vejrtrækning. Det sker, fordi dine luftrør og bronkier bliver snævre, og musklerne omkring dem kramper. Eller en raspende vejrtrækning, hvis din næse eller hals er "tæt" i løbet af dagen.
• Kortåndethed, hvis du hurtigt bliver forpustet og gisper efter luft, er ofte et symptom, der kan pege på astma.
• Til sidst er mangel på energi en oplagt følge af astma. Din nattesøvn er dårlig, om dagen har du svært ved at trække vejret, og det gør dig træt.

Astma bliver tit forvekslet med KOL. Men de to sygdomme er meget forskellige på vigtige punkter:

• Hvor astma tydeligt har en arvelig faktor, er KOL ofte en følge af rygning.
• Astma kommer i anfald, KOL er der hele tiden.
• Astma kan komme i alle aldre, KOL opstår efter 40-årsalderen.
• Forløbet af astma er som regel godt og kan holdes under kontrol med vedligeholdelsesmedicin. KOL er kronisk og bliver gradvist værre.
• Forventet levetid for folk med astma er normal, for KOL-patienter er den nedsat.
• Lungefunktionen hos folk med astma er ved optimal behandling normal, hos KOL-patienter er den nedsat selv ved optimal behandling.

Med din livsstil kan du gøre meget for at få færre og mildere astmaanfald. Du kan sørge for at leve og spise sundt, holde en sund vægt og få god kondition. Det hjælper også at undgå de ting, du er følsom over for, og tage forholdsregler mod bestemte allergener. Brug også altid den medicin, du har fået ordineret.

Når du er hos lægen, vil man først tale om en såkaldt ikke-medicinsk strategi. Her handler det om livsstilsændringer, som kan hjælpe dig med at holde symptomerne bedre i skak. Der er tydelig sammenhæng mellem udholdenhed og overvægt og hvor godt astma kan styres. Derudover vil lægen ordinere medicin alt efter, hvor tit du har symptomer. Ved sjældne astmaanfald vil et kortvirkende β2-sympatomimetikum som salbutamol eller terbutalin blive anbefalet efter behov, men hvis du bruger det oftere end 3 gange om ugen, vil lægen skifte til et inhalationskortikosteroid, som Beclomethason, budesonid, ciclesonid eller fluticason, eller, hvis du får vedvarende lokale bivirkninger, til montelukast.

Et inhalationskortikosteroid kan kombineres med et langtidsvirkende β2-sympatomimetikum, som formoterol eller salmeterol, hvis det stadig ikke virker godt nok. Hvis astmaen efter 3 måneder stadig ikke er under kontrol med disse trin, bliver du ofte sendt videre til sekundær behandling. Så taler man om 'svært behandlelig astma'.

Medicin

Ved sjældne astmasymptomer (2 gange om ugen eller mindre) anbefales brug efter behov af et kortvirkende β2-sympatomimetikum (som salbutamol).

Ved hyppigere symptomer (3 gange om ugen eller oftere) og hyppigere brug af det kortvirkende β2-sympatomimetikum anbefales en vedligeholdelsesbehandling med et inhalationskortikosteroid (ICS).

Hvis du stadig ikke har god nok astmakontrol, kan der tilføjes et langtidsvirkende β2-sympatomimetikum.

Alternative behandlinger

Der findes flere alternative behandlinger. De erstatter aldrig almindelig behandling, men kan være fine som supplement. Husk altid at fortælle din læge, hvis du overvejer alternative behandlinger.

• Der findes homøopatiske midler, som kan give gode resultater for dit immunforsvar. Du kan købe dem selv, men du kan også få råd hos en homøopatisk behandler. Det er dog ikke videnskabeligt bevist.
• Akupunktur, en gammel østlig behandlingsform, kan give gode resultater. Akupunktøren prøver med små, tynde nåle at få dine energistrømme i balance igen. Det er ikke videnskabeligt bevist.
• Åndedrætsterapi er altid en rigtig god supplerende behandling. Fysioterapeuter og talepædagoger tilbyder ofte dette, ikke kun til folk med astma, men også til andre sygdomme. En god vejrtrækning i hvile og under aktivitet er altid værd at arbejde på.
• Antroposofiske behandlinger kan være meget brede. Det kan være bevægelsesterapi, kostråd, medicin og massage.
• Naturmedicin og fytoterapeutiske behandlinger bruger århundredgammel viden om urter kombineret med moderne forskning. Her bruges urter, massage og tilpasset kost.
• Hvis stress og følelser kan udløse anfald hos dig, er yoga en rigtig god alternativ støtte. Du lærer at få krop og sind i balance og bruge en god vejrtrækning, så du bedre kan håndtere stress og følelser.

Livsstilsændringer

Din livsstil har stor betydning for, hvor meget du mærker til de symptomer, der følger med astma. Som du ved, er astma en kronisk sygdom, men der er måder at gøre dit liv så behageligt som muligt.

Følgende livsstilsændringer er de mest effektive:

• Fortæl folk omkring dig, at du har astma. Så kan de tage hensyn, og du får forståelse, hvis du undgår bestemte aktiviteter og miljøer.
• Hvis du ryger, er det ret indlysende at stoppe. Det er selvfølgelig også en god idé at undgå steder med meget røg; faktisk er enhver cigaret i nærheden af dig én for meget, undgå passiv rygning.
• Hvis du er testet positiv for allergener, er det vigtigt at undgå de allergiske påvirkninger for at forebygge anfald. Har du ikke-allergisk astma, gælder det især om at undgå steder med meget trafik og bestemte vejrforhold, hvor der er større risiko for smog. I de forskellige vejr-apps er der tit særlige ikoner, der viser risikoniveauet for folk med astma.
• Hvis du har allergisk astma, kan tiltag mod husstøvmider give gode resultater.
• Sørg for at holde dig i form. Hvis din kondition og udholdenhed bliver bedre, vil dine anfald også være mildere.
• Til sidst er din BMI også vigtig. Overvægt hænger sammen med dårligere astmakontrol, dårligere effekt af kortikosteroider og mindre diameter i luftvejene, selv efter der er taget højde for lungevolumen.

https://www.longfonds.nl/longziekten/astma

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/astma

https://www.vzinfo.nl/astma