Antibiotika

Antibiotika er medicin, der dræber eller hæmmer bakterier, som har formeret sig i kroppen og forårsaget en bakteriel infektion. Bakterier kan ikke ses med det blotte øje, men vi er i kontakt med dem hver dag. Alligevel bliver vi ikke altid syge. Det skyldes, at vores immunforsvar beskytter os, og at disse mikroorganismer ikke altid er skadelige; der er altid bakterier i kroppen, som gør gavn for os. For eksempel hjælper de med at nedbryde mad i tarmene og beskytter huden mod skadelige indtrængere. Men hvis sygdomsfremkaldende bakterier kommer ind i kroppen, og du ikke har nok modstand til at bekæmpe dem, bliver du syg. De kan så hurtigt formere sig og give en infektion som fx lungebetændelse. Det giver ofte feber. En lungebetændelse eller hjerteklapbetændelse kan være dødelig, hvis man ikke får antibiotika. Kroppen kan nemlig ikke eller næsten ikke selv komme sig over sådan en sygdom.

Antibiotika kan altså redde liv. De virker dog kun på bakterielle infektioner. Infektioner, der skyldes virus, som forkølelse eller maveinfluenza, kan ikke behandles med antibiotika. Og nogle gange er hvile eller andre simple tiltag nok til at blive rask (også ved bakterielle infektioner). Lægen ordinerer så ikke antibiotika.

Det afhænger af symptomerne og typen af bakterie, hvilket antibiotikum der egner sig bedst til at bekæmpe en infektion. Nogle gange skal urin eller pus sendes til et laboratorium for at finde ud af, hvilken bakterie der forårsager infektionen, og hvilket antibiotikum der skal bruges. Hver bakterie er nemlig bygget op på sin egen måde. Eksempler på antibiotika er:

• Penicillin
• Minocyclin
• Doxycyclin
• Ciprofloxacin
• Clarithromycin

Generelt kan antibiotika deles op i smalspektrede og bredspektrede. Smalspektrede antibiotika virker på bakterielle infektioner fra en bestemt gruppe bakterier. Bredspektrede antibiotika bekæmper flere slags bakterier på én gang.

Læger foretrækker at udskrive smalspektrede antibiotika, fordi færre gode bakterier bliver dræbt under behandlingen. Så er der også færre bivirkninger. Men de kan kun gives, hvis man ved, hvilken type bakterie der forårsager infektionen. Hvis det ikke er kendt, er bredspektrede antibiotika et godt alternativ, fordi de slår flere forskellige bakterier ihjel. Ulempen er, at der kan komme flere bivirkninger som mave- og tarmproblemer, fordi de gode bakterier i tarmfloraen også bliver ramt.

Placeringen af infektionen i kroppen er også vigtig for valget af antibiotikum. Visse væv er nemlig mere eller mindre følsomme over for bestemte typer antibiotika. Lægen skal vælge et antibiotikum, der kan trænge ind i det relevante væv.

En antibiotikakur gives blandt andet ved:

• Blærebetændelse
• Urinvejsinfektion
• Halsbetændelse
• Chlamydia-infektion
• Lungebetændelse

Antibiotika ordineres altid af din læge, og det sker kun, hvis det virkelig er nødvendigt, fx fordi du ikke har nok modstand til selv at bekæmpe den bakterielle infektion eller infektioner. Fordi der kan opstå resistens mod antibiotika, vil læger helst ikke udskrive antibiotika for hurtigt, da de vil undgå resistens. Det betyder, at bakterien tilpasser sig og bliver ufølsom over for medicinen. Så kan denne type antibiotika ikke længere bruges mod bakterien, heller ikke hos andre patienter.

Bakterier kan også gradvist blive resistente. Det sker især ved gentagen eller langvarig brug af samme type antibiotika. Resistens mod antibiotika kan føre til farlige situationer; i værste fald kan bakterielle infektioner i fremtiden ikke længere behandles, hvilket i nogle tilfælde kan være livstruende.

Da antibiotika kun dræber bakterier og ikke virus, vil lægen ikke udskrive denne medicin, hvis du har influenza, er forkølet eller har skoldkopper. Tag altid medicinen som lægen har sagt, og gennemfør hele kuren, også selvom du har det bedre efter et par dage. Ellers kan infektionen eller bakterielle infektioner komme tilbage, fordi ikke alle bakterier er blevet bekæmpet endnu. En kur varer cirka 5 til 10 dage, alt efter hvilken infektion du har.

Hvornår, hvor tit og hvor meget antibiotika du skal tage, afhænger af typen af antibiotikum, hvor alvorlig og hvor infektionen sidder, samt din kropsvægt. Din læge fortæller dig mere om det, og det står også i indlægssedlen. Hvis du har flere spørgsmål, kan du altid kontakte din læge.

Tabletter eller kapsler med antibiotika bør helst tages siddende eller stående med lidt vand. Hvis du har svært ved at sluge store tabletter eller kapsler, så læn hovedet lidt frem. Drik et stort glas vand bagefter, så medicinen hurtigt kommer ned i maven. Nogle antibiotika kan nemlig skade spiserøret, hvis de bliver der for længe.

Hvis du har fået antibiotika som brusetablet, skal den opløses i lidt vand. Drik også her et stort glas vand bagefter. Antibiotika som mikstur gives ofte til børn. Nogle af disse miksturer indeholder sukker, så sørg for, at dit barn børster tænder efter indtagelse før sengetid.

Du mindsker risikoen for at glemme medicinen, hvis du tager antibiotika på samme tidspunkt hver dag. Hvis du alligevel glemmer det, så tag medicinen, så snart du kommer i tanke om det, men ikke hvis du snart skal tage næste dosis. Så skal du bare springe den glemte dosis over og tage den næste som normalt. Den glemte dosis tager du i slutningen af kuren, så du forskyder tidspunktet for afslutning af kuren.

Som nævnt er det vigtigt altid at tage hele kuren. Det kan være fristende at stoppe med antibiotika, hvis du har det bedre efter 2-3 dage, men det er farligt, fordi ikke alle bakterier måske er døde endnu. De mest hårdføre bakterier overlever og kan gøre dig syg igen. De kan også tilpasse sig, så de senere bliver ufølsomme over for dette antibiotikum. Det gælder ikke kun for dig, men for alle, der tager disse antibiotika. Tag derfor altid hele kuren.

Antibiotika kan gives til både børn og voksne. Hos spædbørn kan det gives som en sprøjte, og til lidt større børn som mikstur.

Nogle antibiotika skal du kun tage én gang om dagen, andre op til 4 gange om dagen. Hvis du skal tage antibiotika flere gange dagligt, er det vigtigt at fordele medicinen godt over dagen, så mængden af antibiotika i kroppen er den samme hele dagen.

For eksempel efter dette skema:

• 1 gang dagligt: hver dag på samme tidspunkt.
• 3 gange dagligt: til hvert måltid, fx kl. 09.00, 13.00 og 18.00.
• 4 gange dagligt: fx kl. 09.00, 13.00, 18.00 og 22.00.

Vær opmærksom på, at nogle antibiotika skal tages på tom mave. Det vil din læge fortælle dig, og det står også på etiketten, fx: tag en halv time før eller to timer efter et måltid. Ved andre antibiotika er det ligegyldigt, om du tager dem før, under eller efter maden. Så står der ikke noget om det på etiketten.

Generelt giver antibiotika få bivirkninger, især smalspektrede antibiotika. Ved brug af bredspektrede antibiotika er der oftere bivirkninger, fordi de gode bakterier i tarmene også bliver dræbt. Løs afføring er dog ikke altid en bivirkning af medicinen, det kan også skyldes selve infektionen.

De mest almindelige bivirkninger ved antibiotika er:

• Diarré eller løs afføring
• Overfølsomhed eller allergisk reaktion.

Hvis du er overfølsom over for et bestemt antibiotikum, kan du få røde pletter på huden, kløe eller feber. Det kan være tegn på allergi, men det behøver ikke at være det. Kontakt din læge, som kan finde ud af, om det skyldes overfølsomhed over for det antibiotikum, du tager.

Antibiotika fra gruppen tetracykliner, som doxycyclin og minocyclin, kan gøre dig mere følsom over for sollys. Det betyder, at du lettere bliver solskoldet, også selvom du normalt aldrig bliver forbrændt. Det står i indlægssedlen. Undgå derfor solen så meget som muligt, og brug en solcreme med høj faktor, også når det er overskyet.

Hvis du ved, at du er overfølsom over for et antibiotikum, så sig det til lægen under konsultationen. Hvis du har andre gener, der ikke forsvinder efter 1-2 dage, er det også en god idé at kontakte lægen.

Nogle lægemidler kan nedsætte virkningen af antibiotika. Det er derfor en god idé altid at fortælle lægen, hvilke andre lægemidler du tager. Ikke kun medicin, som en specialist har udskrevet, men også medicin, du har købt uden recept, som fx afføringsmiddel, ibuprofen eller noget mod mavesyre. Nogle antibiotika kan desuden nedsætte p-pillens sikkerhed. Det kan også ske, hvis du får diarré af et bestemt antibiotikum. Brug i så fald ekstra prævention, fx kondom.

Nogle antibiotika, som penicilliner, kan du roligt bruge under graviditet og amning. Men der er også antibiotika, der kan være skadelige for dit ufødte barn, og hvor man endnu ikke præcist ved, hvilken effekt de har. Er du gravid, har mistanke om det, eller ammer du, så snak altid med din læge. Din læge tager hensyn til det, når der ordineres antibiotika.

Hvis du er i gang med en antibiotikakur, kan du som regel godt køre bil. Det anbefales dog ikke at køre, hvis du har bivirkninger som voldsom kvalme eller diarré, da det kan påvirke din koncentration.

De fleste antibiotika kan godt tages sammen med alkohol. Det belaster dog leveren ekstra, fordi både antibiotika og alkohol skal nedbrydes i leveren. Drik derfor med måde.

Antibiotika uden recept kan ikke købes. Du kan altså ikke bare købe denne medicin på nettet eller på apoteket. Du skal altid først bestille tid hos din læge, og han eller hun giver dig så en recept på antibiotika, hvis det vurderes, at du har brug for det.

Nej, det er ikke muligt at få antibiotika uden recept.

https://www.apotheek.nl/zorg-van-de-apotheker/uw-apotheker-geeft-antwoord/antibiotica