Allergi

Når du får en allergisk reaktion, reagerer dit immunsystem på stoffer udefra, som kroppen egentlig ikke burde reagere så voldsomt på. Immunsystemet ser altså fejlagtigt disse stoffer som en trussel mod kroppen.

De mest almindelige former for allergi er:

• Høfeber. Her får du en allergisk reaktion, fordi du indånder pollen fra træer, græs eller urter. Det anslås, at cirka 10 til 20 % af hollænderne har det her.
• Husstøvmideallergi. Husstøvmiden er et mikroskopisk lille dyr, der lever af hudskæl og svampe. Den bor især i vores senge. Hvis du har husstøvmideallergi, reagerer du på husstøvmidens afføring.
• Allergisk astma. Forskellen på allergisk astma og ‘almindelig’ astma er, at allergisk astma skyldes overfølsomhed over for pollen, husstøvmider, mad eller insektstik og lignende, mens ‘almindelig’ astma også kan skyldes cigaretrøg, fysisk aktivitet eller skiftende vejr.
• Kæledyrsallergi. Det er også en inhalationsallergi. Det er ikke dyrehår, som mange tror, men hudskæl, urin, spyt og afføring fra dyrene, der giver allergien.
• Kontaktallergi. Det kan være alle mulige stoffer, der rører huden. Eksempler er: latex, nikkel, krom, parfume, konserveringsmidler, kosmetik, lim, planter, kemikalier i hårfarve og permanentvæske (frisørekssem) og lædertøj. Symptomer på kontaktallergi (eksem, knopper) kan komme med det samme eller op til tre dage senere. Du kan også pludselig få allergien, selvom du har brugt noget i årevis uden problemer.
• Fødevareallergi. 90 % af alle fødevareallergier skyldes proteiner i komælk, sojabønner, jordnødder, nødder, fisk, skaldyr og æg. Det kan også være visse grøntsager og frugter (som spinat, selleri, kørvel, kirsebær, abrikoser, ferskner, æbler, pærer og jordbær). Fødevareallergi forveksles tit med fødevareintolerance. Symptomerne ligner hinanden, men ved allergi reagerer immunsystemet, mens det ved intolerance ofte handler om problemer i tarmen.
• Insektgiftallergi. Det her kan være en alvorlig allergi, tænk fx på bistik & hvepsestik. Du kan få røde knopper over hele kroppen, men også hævede læber, øjne og hals, som kan give vejrtrækningsbesvær. Et anafylaktisk chok (faldende blodtryk og hjerterytmeforstyrrelser) kan også ske.
• Solallergi. Ved solallergi behøver du ikke at være i solen længe. Nogle gange er få minutter nok til at give kløende hud og/eller knopper. Det ses især hos kvinder og folk med lys hud. Visse lægemidler eller kosmetik kan gøre dig overfølsom over for sollys, selvom du aldrig har haft problemer før. Den form for allergi kaldes fotoallergi.
• Medicinallergi. Visse lægemidler, som antibiotika og nogle hormoner, kan give en allergisk reaktion. Penicillin er et kendt eksempel.

De fleste allergiske reaktioner kommer ret hurtigt efter kontakt med allergenerne. Symptomerne er meget forskellige, og der kan ofte være flere mulige diagnoser.

Allergier giver symptomer som kløende øjne, løbende næse, udslæt på huden eller pibende vejrtrækning, men der kan også komme mere alvorlige reaktioner som lavt blodtryk, chok eller endda hjertestop.

Man ved stadig ikke helt præcist, hvordan allergi opstår. Men arvelighed, hygiejne og livsstil spiller ind.

Når det gælder arvelighed, arver du ikke allergien for et bestemt allergen, men tilbøjeligheden til at udvikle allergi. Forældre kan være allergiske over for noget helt andet end barnet, men det at immunsystemet reagerer på et allergen, er genetisk bestemt. Jo flere i familien der har allergi, jo større er chancen for, at du også har det. Forskning har vist en klar sammenhæng mellem antallet af familiemedlemmer med allergi og risikoen for, at et barn får allergi.

Miljøfaktorer har også betydning for, om du udvikler allergi. Allergier ses mest i vestlige lande, hvilket tyder på, at det rene miljø, børn vokser op i her, spiller en rolle. Når børn bliver født, er deres immunsystem stadig ubeskrevet. Gennem årene bliver det påvirket af omgivelserne. Og det er netop det, der mangler i vores meget hygiejniske miljø.

Allergier er også mere almindelige i samfund, hvor man spiser mange forarbejdede fødevarer, end i samfund hvor man bruger mere naturlige og friske ingredienser.

For de fleste allergier gælder det, at det bedste er at undgå kontakt med allergenet. Du kan også ændre din livsstil og dit miljø. Der findes også medicin som tabletter, næsesprays og øjendråber. Du kan også overveje alternative behandlinger.

Tilpasning af miljøet

Normalt vil lægen først snakke om en ikke-medicinsk løsning. Det handler om at undgå de ting, der udløser den allergiske reaktion. Det er en vigtig og effektiv del af behandlingen.

Du kan ikke helt undgå pollen, men du kan holde vinduer og døre lukkede så meget som muligt og være mindst muligt udenfor i pollensæsonen.

Ved husstøvmideallergi kan du gøre følgende:

• Luft sengetøjet jævnligt.
• Støvsug madrassen mindst én gang om ugen, og red ikke sengen lige efter du er stået op.
• Brug syntetiske produkter, skift tæpper ud med parket eller vinyl, og støvsug ofte.
• Sørg for god udluftning på badeværelset og i køkkenet. Husstøvmider trives i varme, fugtige omgivelser.

Ved kæledyrsallergi er det ofte bedst at fjerne kæledyret fra hjemmet og undgå mere kontakt. Hyppig støvsugning, fx med specielle støvsugere til kæledyr, kan være nok ved milde allergier.

Ved fødevareallergier er det bedste råd at undgå fødevaren, men det er ikke altid nemt. Proteinerne fra disse fødevarer kan være i mange produkter, uden at det står tydeligt på pakken. Og det er netop de proteiner, der giver problemer. Hvis du koger produktet, ødelægges de fleste allergener. Ved risiko for alvorlige allergiske reaktioner, som anafylaktisk chok, er det selvfølgelig ikke en mulighed.

Kontaktallergier kan pludselig opstå efter mange år uden problemer, og symptomerne kan komme både med det samme og senere. Når du først ved, hvilket stof der giver allergien, er det bedst at undgå det.

For allergisk astma gælder de samme livsstilsændringer som for pollen-, kæledyrs- og husstøvmideallergi.

Medicin mod allergier

Mod de fleste allergisymptomer findes der håndkøbstabletter, næsesprays og øjendråber fra forskellige mærker.

Ved allergisk astma kan du få medicin, der afslapper musklerne omkring luftvejene, så åndenød og kortåndethed forsvinder. De fleste af de her lægemidler inhaleres og virker allerede i små doser, så der er også få bivirkninger.

Derudover kan du få ordineret antiinflammatorisk medicin.Ved alvorlige allergiske reaktioner på insektstik kan lægen give adrenalin med en adrenalin auto-injektor. Folk med den slags allergi får tit også en adrenalin auto-injektor med hjem til nødsituationer.

Ved kontaktallergier ordineres ofte salver med kortikosteroider.

Alternative behandlinger

Andre alternative behandlinger er immunterapi og lysterapi:

Immunterapi

Hvis medicinen ikke hjælper, eller allergien påvirker din livskvalitet meget, kan du også overveje allergen-specifik immunterapi. Her bliver du mindre følsom over for bestemte stoffer gennem aktiv immunisering. Behandlingen foregår i to faser, en opstartsfase og en vedligeholdelsesfase, og det hele varer 3–5 år.

Immunterapi skal laves i samråd med og under opsyn af en læge på grund af mulige bivirkninger og kontraindikationer. Immunterapi mindsker symptomerne på allergi, men fjerner dem ikke helt.

Lysterapi

Her bliver næseslimhinden behandlet med specielt rødt lys, som skulle mindske de allergiske reaktioner.

Ved kontaktallergi kan lysterapi også hjælpe. Det skyldes, at sollys, især den ultraviolette del, dæmper immunforsvaret i huden, så eksemet bliver mindre. Lægevidenskaben har udviklet lysterapi til det formål. Solallergi behøver ikke nødvendigvis behandling, men du kan forebygge ved at vænne huden til sollys og bruge en god solcreme. Lysterapi med specielt lys kan også hjælpe huden med at vænne sig til sollys.

Hos Dokteronline kan du bestille en passende behandling. Din anmodning bliver vurderet af en registreret læge ud fra en online konsultation. Den udskrevne recept sendes derefter til et apotek, og den ordinerede medicin bliver diskret leveret til din adresse.

https://allesoverallergie.nl/pages/algemeen

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/allergische_rinitis

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/preparaatteksten/a/allergeenextract_graspollen__parenteraal_

https://www.vmce.nl/eczeem/behandeling/lichttherapie.html