Hud- og neglesvamp

Svampe- og gærinfektioner i væv og organer, som for eksempel huden, opstår, når balancen mellem bakterier og gær bliver forstyrret. Det gør, at visse svampe- og gærarter kan vokse mere og tage over. Generelt er ældre og folk med svækket immunforsvar mere udsatte for svampeinfektioner. Nogle svampeinfektioner, som neglesvamp eller hovedsvamp, smitter, mens andre, som pityriasis versicolor, ikke gør. Om du får en svampeinfektion, afhænger blandt andet af dit immunforsvar. Behandling er som regel ikke nødvendig, da der ofte ikke er symptomer.

En svampe- eller gærinfektion i hud og negle skyldes en svamp eller gær. Der er altid gær på huden, men kun hvis områderne forbliver fugtige og varme i længere tid, kan gæren vokse meget. En svampeinfektion kan også opstå på beskadiget hud, for eksempel på grund af stramt og gnidende tøj. Fordi svampe og gær danner sporer, som senere kan vokse ud igen, kan svampeinfektioner komme tilbage flere gange. Folk med en svampeinfektion oplever kløe, skæl eller rød hud. Det sker især på fugtige områder, som mellem tæerne (fodsvamp), i armhulerne eller i lysken. De fleste svampeinfektioner smitter, så du kan give det videre til andre.

Vi kan skelne mellem følgende former for hud- og neglesvamp:

• Neglesvamp;
• Fodsvamp;
• Candida vaginalis;
• Candida balanitis;
• Hovedsvamp;
• Pityriasis versicolor;
• Ringorm.

Neglesvamp

Neglesvamp, også kaldet svampenegle, er en svampeinfektion på en eller flere negle på fødder eller hænder. Neglene bliver hvide eller gule, eller ved slemme infektioner gulbrune. Derudover bliver neglen tyk og smuldrende og kan løsne sig. Neglen kan nogle gange være lidt øm, men det er mest et kosmetisk problem. Risikoen for infektion er større hos ældre, mens det sjældent ses hos børn.

Neglesvamp opstår i fugtige og beskadigede negle, fordi svampen kan sprede sig ekstra godt under de forhold. Hvis du går barfodet i omklædningsrum, svømmehaller, fitnesscentre eller saunaer, kommer du i kontakt med svampe. Især hvis du bagefter ikke tørrer fødderne grundigt, kan denne svamp give en infektion.

Fodsvamp

Også kaldet fodsvamp, er en svampeinfektion i fodhuden. Huden skæller, og der kommer revner mellem tæerne og blærer på fodsålerne. Fodsvamp skyldes en svampetype, der kan give infektion på menneskets hud, nemlig dermatofytter. Svampene lever af materiale fra det yderste lag af huden, hornlaget. De kan formere og sprede sig hurtigt.

Ud over i svømmehaller kan man få denne svamp ved at gå med dårligt åndbare sko og sokker, have svedige fødder og ved at gå barfodet i tropisk klima (både indendørs og udendørs). Normalt giver fodsvamp ikke de store problemer, men fordi huden er beskadiget, kan der komme en infektion med hudbakterier. Det kan føre til pus, forværring af eksem, hævelse og smerte. I sjældne tilfælde kan der også komme rosen.

Candida vaginalis

Candida vaginalis er en svampeinfektion i skeden, forårsaget af candida-svampen. Infektionen giver som regel ingen symptomer, men nogle kvinder oplever mere hvidt og grynet udflåd. Huden kan også blive rød og kløende. Svampen kan udvikle sig, hvis immunforsvaret er nedsat, for eksempel ved stress, brug af antibiotika eller ved for grundig intimhygiejne, hvor balancen mellem bakterier forstyrres. En candida-infektion er ikke en kønssygdom.

Candida balanitis

Candida balanitis er en svampeinfektion i huden på penishovedet, forårsaget af candida-svampen. Infektionen ses som røde knopper eller små pusblærer med skæl på penishovedet. Det kan klø. Svampen kan udvikle sig, hvis immunforsvaret er nedsat, for eksempel ved stress, brug af antibiotika eller ved for grundig intimhygiejne, hvor balancen mellem bakterier forstyrres. Andre betændelser på penishovedet, forsnævring af forhuden eller langvarig brug af visse lægemidler kan også give candida balanitis. En candida-infektion er ikke en kønssygdom.

Hovedsvamp

Hovedsvamp er en svampeinfektion i hovedbunden og håret. Det smitter meget og ses især hos små børn. Det skyldes en infektion med en svamp via smittede personer, hår, dyr, børster og også via smittede kasketter, sengetøj og tøj. Der findes forskellige former for hovedsvamp med forskellige kendetegn. Ofte ses rød skæl, bare pletter og pusblærer.

Pityriasis versicolor

Pityriasis versicolor er en almindelig, ikke-smitsom gærinfektion på kroppen. Det ses oftest hos voksne, der bor i varme klimaer. Kendetegnene er små røde eller gulbrune pletter på lys hud og lyse pletter på mørk hud. De klør og skæller. Selv når infektionen er væk, kan de hvide pletter på huden blive. Infektionen skyldes gæren pityrosporon ovale.

Ringorm

Ringorm er ikke en sygdom forårsaget af en orm, men en svampeinfektion på kroppen og arme/ben. Infektionen har som regel form som en cirkel, deraf navnet. Huden er også rød og skællende, hvilket kan føles brændende eller kløende. Forskellige typer hudsvampe kan give ringorm.

De forskellige former for hud- og neglesvamp har forskellige kendetegn. Men i de fleste tilfælde ser du følgende:

• Rød og skællende hud;
• Pletter eller knopper;
• Pusbobler;
• Revner i huden;
• Kløe;
• Brændende fornemmelse;
• Gule og smuldrende negle;

Der er en række ting, du kan gøre for at forhindre, at en svampeinfektion kommer igen. Det er vigtigt, at du holder huden tør og ren, så huden bliver så lidt varm og fugtig som muligt. Brug heller ikke for meget sæbe, da det dræber for mange (gode) bakterier og forstyrrer hudens balance. Vælg en pH-neutral sæbe eller vaskeemulsion uden sæbe.

Brug bomuldsundertøj og -sokker og skift sokker hver dag. Undgå stramt eller gnidende tøj og undgå trusseindlæg. Brug evt. talkum i hudfolder og mellem tæerne. Vælg sandaler eller lædersko i stedet for plastikfodtøj. Forebyg infektion ved at bruge badesandaler på offentlige steder, som i omklædningsrum eller svømmehaller.

De fleste svampeinfektioner er ufarlige, men du kan behandle dem ved at smøre en svampedræbende creme på to gange om dagen, som Loprox, Nizoral eller Daktarin. De fås også som lotion og spray. Smør ikke et for tykt lag på, da det kan irritere huden. Du behøver ikke recept for svampedræbende cremer, du kan købe dem i håndkøb på apoteket. Efter to til fire ugers brug kan du se bedring, men det kan tage længere tid, før blærer og fortykket hud heler. Husk, at svampeinfektioner let kan komme igen.

Ved en dyb svampeinfektion kan din læge give dig svampedræbende tabletter. Eksempler på det er:

• Trisporal;
• Lamisil;
• Diflucan.

De her lægemidler spredes i kroppen og ophobes i nye hudceller, så svampevæksten effektivt bekæmpes indefra. De her tabletter vælges dog ikke altid, da de kan give mange bivirkninger. Hvor længe behandlingen varer, afhænger af hvor infektionen sidder og hvor slem den er.

Ved behandling af en vaginal svampeinfektion er én dosis ofte nok. Behandling af svampeinfektioner i huden varer længere, to til seks uger. Behandling af neglesvamp tager mindst 3 måneder, alt efter hvor hurtigt dine negle vokser.

Uanset hvilken infektion du bruger svampedræbende tabletter til, er det vigtigt, at du tager hele kuren og ikke stopper før tid. Selvom symptomerne forsvinder, betyder det ikke, at gæren eller svampen faktisk er væk. Doseringen varierer alt efter hvad du behandles for og også mellem patientgrupper og afhænger af årsagen til brugen. Det kan være en enkelt dosis eller flere gange om ugen i flere uger eller måneder. Ved slemme infektioner vælges ofte en daglig dosis mellem 50 og 600 mg. Ved akutte infektioner kan 800 mg/dag gives.

Hvis du bruger svampedræbende tabletter, kan du få mavesmerter, diarré og kvalme. Du kan tage tabletterne sammen med lidt mad for at undgå irritation på tom mave. De her gener forsvinder som regel efter et par dage. Hududslæt kan skyldes overfølsomhed, men behøver ikke at gøre det. Kontakt lægen, hvis det sker. Derudover kan du få hovedpine.

Medicin

Svampedræbende tabletter påvirker normalt ikke din reaktionsevne, så du må gerne køre bil, når du bruger dem. Hvis du dog oplever symptomer som svimmelhed eller træthed, bør du ikke køre bil. Der er ingen kontraindikationer for at drikke alkohol eller spise mad sammen med svampedræbende tabletter.

Svampe findes overalt, både på vores hud og på dyrs hud. Smitte er derfor svær at undgå. Følg i hvert fald rådene ovenfor for at mindske risikoen for smitte.

https://www.huidarts.com/huidaandoeningen/schimmelinfecties/

https://www.thuisarts.nl/huidschimmel/ik-heb-huidschimmel