Helvedesild

Helvedesild er et udslæt på huden, der skyldes herpes zoster-virussen, altså skoldkoppevirussen. Folk med helvedesild får udslæt på enten venstre eller højre side af kroppen. Udslættet består af smertefulde blærer med væske i. Selv efter at helvedesild er væk, kan du stadig have ondt i huden i et stykke tid.

Behandlinger ved helvedesild

Alle behandlinger
  • Alle behandlinger
  • Receptpligtige lægemidler
  • Ikke-receptpligtige lægemidler
Relevans
  • Relevans
  • Navn A-Z
  • Navn Z-A
  • Pris lav-høj
  • Pris høj-lav
Symptomer på helvedesild

Blærerne på huden ligner skoldkopper og kan klø eller gøre ondt. Hvis du kradser hul på blærerne, kan det give grimme ar.

Udslættet kommer ofte kun på enten venstre eller højre side af kroppen, for eksempel i den ene side af ansigtet eller på én arm eller ét ben; og det ligner et bælte, deraf navnet.

Helvedesild ses mest hos folk over tres år, men alle kan i princippet få det.

Sygdomsforløbet ved helvedesild:

Nogle gange har du kun kløe og smerter ved helvedesild, uden at der kommer blærer. Men oftest forløber sygdommen sådan her:

  • Nogle dage før udslættet kommer, kan du få en brændende fornemmelse, kløe, smerte eller prikken i huden det sted, hvor udslættet senere kommer.
  • Smerterne kan gå over i en slags muskelsmerter.
  • Efter et par dage bliver huden rød, og der kommer blærer. De er fyldt med væske og minder om små vabler. Smerten kan være ret voldsom, og du kan føle dig sløj og få lidt feber.
  • Blærerne bliver efterhånden til skorper og kan nogle gange være fyldt med pus. De forsvinder typisk efter to til tre uger.
  • Smerterne i huden kan nogle gange vare længe, især hos ældre.
Yderligere risici ved helvedesild

Nogle gange kan helvedesild give alvorlige komplikationer, for eksempel hvis blærerne sidder tæt på øjet. Kontakt lægen, hvis det er tilfældet, da det kan give øjenbetændelse, som i værste fald kan føre til blindhed.

Det samme gælder, hvis helvedesild sidder tæt på øret. Her er der risiko for høreskade, men også for halvsidig ansigtslammelse, fordi hjernenerverne kan blive påvirket.

Når helvedesild er væk, kan du stadig have nervesmerter og prikken i huden i noget tid.

Helvedesild versus skoldkopper

Helvedesild skyldes en infektion med varicella-zoster-virus, som også giver skoldkopper. Når du har haft skoldkopper, bliver virussen i kroppen uden at være aktiv. Den gemmer sig i nogle nerveceller omkring rygmarven.

Hvis dit immunforsvar bliver svækket, kan virussen pludselig blive aktiv igen og give helvedesild. Folk, der ikke har haft skoldkopper, kan blive smittet af en med helvedesild og vil så først få skoldkopper.

Helvedesild kommer kun på én del af kroppen, og især hos ældre. Skoldkopper ses mest hos børn, og her er der blærer, pletter og skorper over hele kroppen.

Behandling og medicin

De rigtige behandlinger er vigtige for at mindske generne, undgå både små og store komplikationer og for ikke at smitte andre.

Kan jeg selv gøre noget mod helvedesild?

Det er vigtigt, at du rører så lidt som muligt ved blærerne. Ikke kun fordi det kan give ar, hvis du kradser dem, men også fordi væsken fra blærerne kan smitte andre.

Du kan dække blærerne med et plaster eller gaze, så undgår du, at tøjet irriterer huden. Husk også, at blærerne smitter, indtil de er tørre. Vask altid hænder med vand og sæbe, efter du har rørt ved blærerne. På grund af væsken i blærerne kan skoldkoppevirussen nemlig komme på dine hænder, så du kan smitte folk omkring dig.

Folk, der ikke har haft skoldkopper som børn, kan stadig få det. Undgå tæt kontakt med personer med alvorligt nedsat immunforsvar, som for eksempel nogen der får kemoterapi. De kan nemlig blive meget syge af virussen. Undgå også tæt kontakt med gravide kvinder. Hvis de aldrig har haft skoldkopper, kan virussen være farlig for deres baby.

Helvedesild og graviditet

Gravide kvinder med helvedesild har også større risiko for alvorlige komplikationer. Jo længere henne i graviditeten, jo større er risikoen. Hos cirka ti til femten procent af de gravide kvinder fører helvedesild til varicella-pneumoni, som er en alvorlig lungebetændelse. For det ufødte barn gælder det, at hos 5% af de gravide kvinder med helvedesild sker der for tidlig fødsel.

Derudover kan helvedesild under graviditeten i sjældne tilfælde føre til infektion af fosteret. De fleste babyer er dog beskyttet mod helvedesild i barselsperioden, fordi de fleste mødre har haft skoldkopper som børn og derfor er immune.

Mødre med helvedesild må gerne amme, også selvom de bruger Aciclovir. Hvis det før graviditeten viser sig, at en kvinde, der gerne vil have børn, aldrig har haft skoldkopper, og hvis hun arbejder i sundhedsvæsenet, undervisning eller daginstitution, kan lægen tilbyde en vaccine.

Medicin mod helvedesild

I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at behandle helvedesild med medicin, da det som regel går over af sig selv. Du kan dog smøre salve på blærerne for at lindre dem. Eksempler er: zinksalve, cetomacrogolsalve eller lanettesalve.

Kontakt altid din læge i følgende tilfælde:

  • Hvis dit øje er rødt eller gør ondt
  • Hvis du ser dårligere, eller hvis du ikke kan tåle lys
  • Hvis du har blærer på næsen eller i øjenkrogen
  • Hvis du har blærer ved øret
  • Hvis du hører dårligere
  • Hvis den ene side af dit ansigt begynder at hænge
  • Hvis du har meget stærke smerter eller mange blærer
  • Hvis du har nedsat immunforsvar

Nogle personer er i risikogruppen. Hvis de får helvedesild, vil lægen give medicin. Det gælder:

  • Personer med nedsat immunforsvar
  • Personer med risiko for komplikationer (for eksempel folk, der får kemoterapi)
  • Personer, der får kortison
  • Personer med helvedesild tæt på øjet
  • Personer over tres år, da helvedesild hos dem ofte er mere alvorlig
  • Personer med diabetes

Hos folk i risikogruppen starter behandlingen inden for 3 dage efter sygdomsstart. Lægen vælger som regel antivirale midler som Aciclovir som første valg. Ofte vælges en dosis på 800 mg, som skal tages fem gange om dagen. Din læge kan også ordinere 1 gram Valaciclovir, som du skal tage tre gange dagligt, eller 250 mg Famciclovir, som du skal tage tre gange dagligt. Disse lægemidler får ikke blærerne til at forsvinde, men de hæmmer eller stopper virussets vækst, så helvedesild varer kortere tid. Som regel skal du til kontrol hos lægen efter en uge.

Med hensyn til smerterne kan du bruge paracetamol. Undgå helst såkaldte NSAID’er som ibuprofen, da de kan give alvorlige bivirkninger ved helvedesild. Desuden hjælper de ofte ikke mod smerterne. Hvis du har stærke nervesmerter, kan lægen ordinere speciel medicin, som Amitriptylin. Også hvis helvedesild er væk, og du stadig har smerter, kan lægen vælge antidepressiv medicin og medicin mod epilepsi. De mindsker nervesmerterne.

Da der endnu ikke findes specifikke lægemidler mod helvedesild, kan du vælge at donere blod til blodbanken i de fire uger efter, du har haft helvedesild. Der er nemlig mange antistoffer i dit blod, og det kan bruges til forskning i at udvikle medicin til folk med lavt immunforsvar, som babyer eller børn med kræft.

Vaccination mod helvedesild

Hvis du aldrig har haft skoldkopper, kan en person med helvedesild smitte dig via hænderne. Det kan dog nemt undgås ved at vaske hænder med vand og sæbe.

De fleste får ikke helvedesild igen. Hvis du dog bruger medicin, der undertrykker immunforsvaret, kan det ske, at du får helvedesild igen.

Folk over 50 år kan vælge at få en vaccination mod helvedesild. Vaccinen hedder Zostavax®. Så har du mindre risiko for at få helvedesild igen i de 5 år efter vaccinationen. Vær dog opmærksom på, at jo ældre du er, jo mindre effektiv er vaccinen.

En anden fordel ved vaccinen er, at hvis du alligevel får helvedesild, er symptomerne mildere og varer kortere tid. Folk med nedsat immunforsvar, for eksempel dem der tager medicin mod gigt eller har kræft eller hiv, kan ikke få vaccinen. Derudover findes der en ny vaccine: Shingrix®. Den beskytter ældre bedre og virker sandsynligvis også længere, men er endnu ikke tilgængelig i de fleste lande.

Har du flere spørgsmål om helvedesild? Dokteronline kan hjælpe dig. På vores hjemmeside kan du booke en konsultation med en registreret EU-læge, som kan vejlede dig og om nødvendigt ordinere den rette behandling.

Kilder

Hvordan virker Dokteronline?

Vælg en behandling og få rådgivning uden venteværelse eller bøvl.

Læs mere
  1. Vælg din behandling

  2. Udfyld et medicinsk spørgeskema

  3. Lægen kigger på din anmodning

  4. Levering lige til døren

Læs mere